Hvem bliver du inspireret af?
“Jeg bliver ofte inspireret af forskellige Instagramprofiler, som jeg følger. Josefine H.J. og Sophia Roe inspirerer med deres enkle stil, men jeg bliver også inspireret af Emili Sindlevs farverige garderobe.”
Hvordan vil du beskrive din Instagram-profil?
“Fyldt med outfits, detaljer og himmel.”
Hvor vil du helst rejse hen?
“Til Santorini for at opleve deres smukke udsigter og det skønne vejr eller en weekend til Paris eller Rom for at opleve deres kultur, shoppe og nyde masser af pasta.”
Hvad er dit bedste skønhedstip?
"Jeg skyller mit ansigt hver morgen og aften og bruger derefter en god dag- og natcreme for at holde huden hydreret og blød.”
Hvad er dit yndlings skønhedsprodukt?
“Jeg kan ikke undvære min dagcreme, som lige nu er Chanels Hydra beauty nutrition.”
Hvad er dit seneste køb?
“Le Maxi Macaron Gel Manicure Kit fra Le Mini Macaron med ekstra neglelakker. Jeg elsker, at jeg kan lave min egen manicure hjemme. Det begyndte med, at jeg hver måned fik lavet akrylnegle hos en salon, men det var ikke sundt for mine negle, da de begyndte at blive meget tynde og knækkede nemt, hvis jeg ikke havde akryl på. Jeg begyndte derfor at bruge negleforstærker og ganske almindelig neglelak, men det krakelerede for hurtigt. Derfor fandt jeg frem til dette neglekit, der får mine negle til at se ud som om, at de har været en tur forbi negledamen – og de holder i tre uger. Det er egentlig ret nemt at gå i gang med. Det eneste, det kræver, er lidt tålmodighed til at starte med, da man skal file sine negle grundigt. Jeg giver gerne mine negle lidt flere lag, så farven bliver mere klar. Det største plus er, at neglene er tørre med det samme, efter at de har været under lampen. Efter akrylbehandlinger reddede dette køb mine negle.”