Ugens Costume Icon “Jeg begynder altid min dag med et glas varmt vand med citron og honning”

Mona Hersi blev udvalgt til at være ansigt i kampagnen for A-DERMA og teste deres nye produkt. Lad dig inspirere af hendes Instagram-profil.

unnamed

Hver uge præsenterer Costume Ugens Icon, hvor redaktionen udvælger en af de profiler, som har meldt sig til at deltage i kampagner via platformen Society Icon – en app, der muliggør samarbejder mellem Instagramprofiler og brands.

Bliv selv Icon

Du kan selv blive Icon, og du behøver hverken at være influencer eller have mange følgere for at blive udvalgt til samarbejder. Det essentielle er, at du kan spejle dig i Costumes univers, og at du ønsker at være en del af det.

Du kan downloade appen på App Store eller Google Play.

Husk at bruge koden COSTUMEICON for at logge ind.

Mød Ugens Icon: Mona Hersi

Denne uge kan du møde Mona Hersi, som er blevet udvalgt til at være ansigt for A-DERMA.

Hvad er dit bedste skønhedstip?
“Brug solcreme eller en ansigtscreme med SPF dagligt. Beskyt din hud mod solen, uanset det er skyet, regner eller solen skinner. Solen er årsag til rynker, pigmentforandringer, ødelagt kollagen og selvfølgelig hudkræft.”

Hvad er dit yndlings skønhedsprodukt?
“Fenty Beautys Halftime invisimatte blotting powder. Alle der kender mig ved det. Indtil videre har jeg fået tre i min omgangskreds til at købe den. Jeg tager aldrig afsted uden den, derfor har jeg den altid i mine cross body-tasker. Den er transparent og går i ét med alle hudtoner. Den hverken klumper, samler sig ved porer og linjer eller ødelægger makeuppen – heller ikke når jeg genopfrisker. Og ikke nok med det så forlænger den også holdbarheden af min foundation. Jeg bruger den hver dag. Selv når jeg ikke har makeup på. Jeg bruger den over min moisturizer, og så giver den mig en øjeblikkelig filter-effekt og efterlader huden med et frisk, mat og naturligt look. Gennem dagen retoucher jeg, så jeg altid er klar til en snap uden skinnende hud.”

Hvad er dit bedste stylingtip?
“Når det gælder styling, kan man gøre lige, hvad man har lyst til. Der er ingen forkerte valg. Ingen kan bestemme, hvad du skal gøre, når du udtrykker din personlige stil. Desuden går man aldrig galt med sort.”

Hvad er dit bedste sundhedstip?
“Jeg begynder altid min dag med et glas varmt vand med citron og honning. Det er en god måde at detoxe kroppen, og så hjælper det med oppustet mave. For mig har det især hjulpet min hud med at se renere ud.”