Anika Lori: “Vær ligeglad med, hvad folk tænker, og kom i gang”
Anika Lori fortæller ærligt om udfordringerne og alt det vidunderlige ved en karriere som kunstner
For kunstner Anika Lori, 43 år, er liv og arbejde en tæt tango. Det er intenst og passioneret, til tider udfordrende, men gennem hård træning og lange hvilepauser mest af alt vidunderligt.
Hvad er det sjoveste ved at være kunstner?
“At jeg kan blive ved med at lege. I min kunst arbejder jeg både med video, foto, maleri, performance, lydkunst og tekstil, så det giver en vis adspredelse i dagligdagen, hvilket jeg nyder. Jeg elsker også at lave mad og samle folk i kærlig flok. Min måde at lave mad på er meget intuitiv – præcis som min kunst. Og det må kunne et eller andet. For jeg er lige blevet tilbudt en kogebogsudgivelse.”
Og hvad er det sværeste?
“Det er helt klart de perioder, hvor jeg ikke føler mig synderligt inspireret. I de perioder bruger jeg alt den saft og kraft, jeg har lagret fra en mere frodig periode. Det kan ikke være anderledes. Men jeg er blevet bedre til at hvile i disse perioder, gå helt ind i dém og lære af dém, for jeg har prøvet det før og ved, at de stopper, men jeg ved også, at de vil mig noget vigtigt. Og det, der altid sker bagefter, er, at så rykker det altså. Jeg har næsten lige overstået sådan en periode. Jeg er kommet ud af et langt forhold og er nu for første gang nogensinde alene, det er ret vildt at tænke på, men det er godt for mig og helt sikkert en vigtig investering i mit næste forhold. Jeg føler mig meget levende, og min nyfundne energi kan uden tvivl ses i det, jeg laver. For som kunstner hænger liv og arbejde som en tæt tango. På godt og ondt."
