Victoria's Secret-modellen deler sine skønhedstricks

Sara Sampaio er kendt for sine kraftige øjenbryn og karakteristiske smil. Vi har sat den smukke supermodel stævne

Sara Sampaio
© Wenn.com

Supermodellen Sara Sampaio kommer oprindeligt fra Porto i Portugal, men flyttede til New York i en ung alder.

Gennembruddet kom i 2013, da hun skrev kontrakt med undertøjsgiganten Victoria's Secret, og siden har hun gået shows for alle de største modehuse, landet lukrative kampagner og prydet forsider på prestigefyldte magasiner som Vogue og Harper's Bazaar.

Senere på året debuterer hun som skuespiller i en portugisisk film, mens hun for tiden er ansigt for Moroccanoil. Vi har taget en snak med Sara Sampaio i forbindelse med Moroccanoils tiårs jubilæum.

Sara Sampaio på catwalken til Victoria's Secrets show i 2017.

Sara Sampaio på catwalken til Victoria's Secrets show i 2017.

© Wenn.com

Har du en fast skønhedsrutine hver morgen?

“Jeg starter altid med at vaske mit ansigt i iskoldt vand, og derefter smøre det med serummer. For tiden bruger jeg serien fra Shiseido og afslutter med en god solcreme. Og siden, jeg altid har dårlig tid om morgenen, er mit allerbedste trick at spraye lidt tørshampoo i håret, da det ikke kun fjerner fedt i hovedbunden, men også giver tekstur. Min favorit er Morocanoil Dry texture spray, som dufter fantastisk og ikke udtørrer hovedbunden, som mange andre tørshampooer har tendens til at gøre.”

Hvilket Moroccanoil-produkt bør alle prøve?

“Da mit hår konstant bliver udsat for kemikalier, føntørring og tunge stylingprodukter, sørger jeg for at pleje det godt, for det værste, jeg ved, er tørt, porøst hår. Jeg sværger til Moroccanoil treatment, som er et vidundermiddel på glasflaske med arganolie, som reparerer og gennemfugter håret. Den virker bedst i vådt hår, og efterlader det meget glansfuldt, hvilket stylister altid roser mig for.”

Hvad er det værste, en frisør kan gøre mod dit hår?

“At farve det! Det er meget, jeg skal tillade i forbindelse med shows, men jeg prøver at undgå farve og afblegning. Jeg har haft den samme frisure og farve altid, og det er blevet min signatur.”

Sara Sampaio spottet til modeuge.

Sara Sampaio spottet til modeuge.

© Wenn.com

Hvilken duft bruger du?

“Si Passione fra Giorgio Armani. Jeg elsker duften af blomster. Si fra Armani er sød, men samtidig meget sensuel.”

Hvad er det bedste skønhedstrick, du har lært?

“At en highlighter gør underværker, og giver ansigtet en sund og gylden glød. Jeg lægger altid lidt på kindbenene, næsen og på øjenlåget, og føler mig meget finere med dette, end med fuld makeup.”

Og hvilken highlighter bruger du?

“Min favorit er fra Joise Maran. Den indeholder faktisk arganolie og er en del af en økologisk hudplejeserie.”

Hvordan holder du dig i form?

“Jeg elsker at bruge kroppen på forskellige måder, og derfor er variation vigtigt. For tiden laver jeg meget styrketræning kombineret med korte løbeture, men jeg er også helt vild med klatring. Det er så effektivt og du ser resultater på kort tid. Og så har min mor lært mig fordelene ved at have en varieret kost med masser af økologisk frugt og grøntsager. Desuden er det godt for huden at drikke meget vand, men det ved alle vel?”

Sara Sampaio til Cannes Film Festival i 2018.

Sara Sampaio til Cannes Film Festival i 2018.

© Wenn.com

Hvornår føler dig dig selvsikker?

“Jeg føler mig i hvert fald ikke selvsikker, når min frisure ikke føles rigtig. Hår er så stor en del af både udseende og personlighed, så hvis jeg ikke er komfortabel med min frisure, kan det gå ud over selvtilliden, holdningen og udstrålingen på catwalken.”

Hvad er det bedste ved at arbejde som model?

“At rejse og besøge steder, som jeg ellers aldrig var taget til.”

Og det værste?

“Selve rejsen, de lange flyveture og jetlag!”

Har du et godt tip til at bekæmpe jetlag?

“Jeg drikker en masse vand, for at holde kroppen hydreret, og tager et bad, hvor jeg smører mig med olie, før jeg skal flyve, for at huden holder sig gennemfugtet. Jeg plejer også at planlægge mine rejser, så jeg kan gå direkte i seng, når jeg er fremme. Min krop fungerer ikke uden nok søvn.”

Hvad laver du, når du ikke arbejder?

“Sover, ser tv eller hænger med mine modelveninder i New York.”

Hvad ser du i tv for tiden?

Handmaid's Tale sæson 2. Jeg elsker tragedier, som aldrig ender.”

Har du et stilikon?

“Jeg er vild med Margot Robbies og Jennifer Lawrences gennemførte stil.”

Vi hører, at du satser på en skuespillerkarriere?

“Ja, vi er færdige med indspilningen af min allerførste film, Carga, som faktisk er en portugisisk film, der lanceres i år, og handler om menneskehandel. Jeg er virkelig spændt, fordi det er min første film.”