Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Zelma-Lewerissa © Petra Kleis

“Vulgær er det sidste ord, en nøgen kvindekrop skal have på sig”

Petra Kleis har fotograferet modellen Zelma Lewerissa, der som ung bedre kunne spejle sig i kroppen på statuer end på kvinder, hun så i magasiner og kampagner.

Zelma Lewerissa
23 år, studerende, underviser og model:
“Nogle gange føler jeg, at jeg er min krop. Jeg har været kurvet model i fem år, men det er stadig forholdsvist nyt at se modeller som mig i den danske modebranche, så når jeg er med i en kampagne eller går et show, oplever jeg ofte, at der kommenteres på min krop på en helt anden måde end på de konventionelle modellers. Kroppen er i fokus på godt og ondt – også i mine jobs, hvor jeg meget tit bliver castet til undertøjskampagner.

Jeg har haft svært ved at finde min plads på hylden mellem konventionel og plussize model og har flere gange oplevet at komme på jobs, hvor de siger, at de havde booket mig, fordi de troede, jeg var større.

Det siger jo ret meget om industrien især i Danmark, hvor det først er nu, at vi begynder at se en mere mangfoldig kvindekrop end den helt tynde og så en gang imellem den meget målspecifikke plussize-krop.

Fotografiet her er fra en kampagne for undertøjsmærket Moons and Junes. Jeg er ekstremt bevidst om kroppen på det billede, men samtidig glemmer jeg den. Man kan ikke se mit ansigt, man kan se min krop. Alligevel fremstår jeg ikke kun nøgen, men også afskærmet på grund af tyllen over mit ansigt. Tyllen gør billedet feminint, men faktisk var det meget kradsende. Det er de dobbeltheder, der gør, at jeg er glad for billedet.

Når jeg er på en skydning, er det mindst naturligt for mig bare at stå. Især i undertøj. Jeg har spillet teater, og jeg har det bedst med at bevæge mig rundt og danse. Men lige det her billede er fanget i et statisk øjeblik, uden at det var ukomfortabelt for mig. Billedet er lidt statuelignende. Det er ret sjovt, for som ung tænkte jeg altid, at jeg bedre kunne associere mig med kroppen på statuer end på de kvinder, jeg så i magasiner og kampagner.

Jeg har altid sommerfugle i maven, når jeg skyder med Petra. Med hende er man aldrig tokenness. Mange store brands praktiserer stadig at have en masse forholdsvis ens modeller og så måske én lidt større. Men sådan arbejder hverken Petra eller Agnete, som har lavet Moons and Junes, og som jeg har gået på World College med. Normalt snakker man om fotografers blik, men med Petra tænker jeg mere på en favn. Ikke fordi hun ikke har et skarpt blik, men fordi hun som ingen anden får mig til at føle mig tryg og beskyttet, samtidig med at jeg også føler mig legende. Jeg tog impulsivt tyllen over hovedet et kort øjeblik, hvilket hun nåede at fange. Det er dynamiske øjeblikke af fri leg.

Kvindekroppen bliver ofte set som ‘vulgær’, når den er nøgen. Et ord, jeg ville ønske blev slettet fra ordbogen. Det er degraderende. Det henviser til noget, der er dårlig smag, udannet og perverst, noget, man skal skamme sig over. Det sidste ord, en nøgen kvindekrop skal have på sig.

Siden jeg var teenager, har jeg godt kunnet lide at gå i det, som nogle kalder udfordrende tøj, men som for mig bare er pænest. Derfor bruger jeg Instagram til at vise min krop præcis som og iklædt det, jeg vil. Det er et feministisk budskab om, at vi alle har en ret til at være her, være sexede og samtidig blive taget seriøst. Jeg kalder mig ikke kropsaktivist, for jeg føler ikke, at min krop afviger specielt fra normen. Der er andre områder af mit liv som mixed og LQGBT+-person, hvor jeg kan opleve at stikke ud, men så meget afviger min krop jo ikke fra normen, og det har aldrig været et mål for mig at få beskeder fra folk om, at jeg er et forbillede hvad angår kropsaccept. Men jeg bliver selvfølgelig glad, når det sker. Det var dog mere for nogle år siden, at jeg oplevede den slags. Nu er det mere normalt at lægge billeder af kroppe i alle afskygninger op. Heldigvis.”

Petra Kleis
37 år, fotograf:
“Moons and Junes-kampagnen viser en masse forskellige slags piger. Ikke bare tynde modeller og plussize-modeller, men også piger, der måske vejer 20 kilo mere end det, vi er vant til at se. Jeg har skudt Zelma flere gange, og hun er en af mine yndlingskvinder at fotografere. Hun er ikke bare gudindesmuk, men også utroligt glad og humoristisk. Zelma er supertilpas i sin krop, hvilket man også fornemmer på billedet. Folden ved hendes lår er sådan noget, jeg før ville have retoucheret. Jeg skammer mig helt over at sige det, for i dag er det den slags detaljer, jeg elsker allermest.”

Mere om Interview? Få Costumes nyhedsbrev