Weekdays chefdesigner: Denne jeansmodel dominerer 2019
Kan man lave bæredygtigt design, som samtidig er moderigtigt? Vi har mødt Weekdays chefdesigner til en snak om årets tendenser og kædens nye kollektion af 100 % genanvendte materialer
AfBæredygtighed er et brandvarmt emne i modebranchen, og flere og flere mærker præsenterer nyskabende kollektioner, som udelukkende er lavet af genanvendte materialer.
Seneste i rækken er Weekday, der for første gang præsenterer en hel kollektion lavet af 100 procent genbrugsstoffer.
I den forbindelse har vi mødte den svenske highstreetkædes chefdesigner, Anna Norling, til en snak om grøn denim og jeansmoden anno 2019.

Det er første gang, I laver en kollektion 100 procent af genanvendte materialer**. Hvorfor nu?**
“Vi arbejder altid på at producere det bedste udvalg af styles som muligt, og det betyder, at vi bliver ved med at forfine vores designproces. Dette projekt er en måde for os at begynde at se ud over konventionelle materialer, og er blot et af mange Weekday-initiativer, som skal opfylde vores bæredygtighedsmål.
Allerede i 2016 arbejdede vi med spildmaterialer, og Weekdays badetøj er blevet lavet af genanvendt polyester eller polyamid siden 2017.
Den nye kollektion af 100 procent genanvendte materialer er inspireret af idéen om at tage ejerskab over dine beslutninger; Fremtiden er noget, der skal opnås, og ikke noget, der skal tages for givet. Hos Weekday mener vi, at individer kan ændre deres liv og foretage valg, der har mindre indvirkning på miljøet.”
Hvilke materialer er kollektionen lavet af?
“Kollektionen er lavet med en bæredygtig tankegang og består blandt andet af genbrugsbomuld og genbrugspolyester. De unikke stoffer er 100 procent genanvendte takket være brugen af postindustrielt tekstilaffald, og da fremstillingen af materialerne begynder med, at postindustrielt bomuldsaffald opsamles og farvesepareres, er der ikke behov for farve det igen. Bomuldet bliver derefter revet i fibre og blandet med genanvendt polyester, fremstillet af genbrugte flasker. Tekstilerne sparer på energi, CO2, kemikalier og vand.”

Hvorfor fokuserer kollektionen på denim?
“Hos Weekday ser vi jeans som en vigtig byggesten i hverdagsuniformen. Weekdays udvalg af jeans er lavet med en bæredygtig tankegang med klassiske styles, som vi håber, at vores kunder vil gå med i mange år.”
Kan du nævne en af årets største denimtrends?
“Traditionel blå denim vil blive lettere og lysere. Vi tror på hvid og forskellige lyseblå toner til både jeans og denimjakker, der kommer i både overdimensionerede og klassiske silhuetter. Kedeldragter og overalls er også blandt sæsonens største tendenser, og vi tror, trenden fortsætter, måske med nogle flere arbejdstøjsinspirerede detaljer.”
Hvilke jeansmodeller dominerer 2019?
“Vores udvalg inkluderer alt fra slim fit til mere afslappede styles. Jeans med en lige ben er den mest populære model lige nu, men jeans med bredde ben er også stadig populære, især blandt vores meget modebevidste kunder.”

Hvordan får man forbrugerne til at købe mere bæredygtigt?
“Når det kommer til bæredygtig mode, er det svært at ændre alting på samme tid, men vi kan begynde med at gøre tingene bedre. Vi kan bruge bæredygtigt fremstillede stoffer og fortælle vores kunder præcis, hvilket materiale deres jeans er lavet af. Til gengæld behøver vores kunder ikke at vælge mellem den stil, de ønsker, og de værdier, de har. Det er et lille skridt i retning af en bedre fremtid, men vi håber, det vil gøre en stor forskel for vores kunder.
Når det kommer til at materialer, er det svært at ændre alt på én gang. Vi stræber imidlertid efter at blive mere bæredygtige, og vi har planer om at bruge det 100 procent genanvendte stof til kommende kollektioner. Og vi arbejder hårdt mod at bruge 100 procent bæredygtige materialer i alle vores kollektioner. Vores mål er, at alt Weekday-bomuld enten er økologisk eller genanvendt i 2020.
Vi ønsker ikke kun at give vores kunder flere valg, men bedre valg.”
Weekdays nye kollektion er i butikkerne 21. marts.
