Kendall Jenners stylist afslører sine 3 stilsikre tips

Vil du gøre supermodellens cool look efter, skal du følge disse få, men afgørende regler

Kendall Jenners cool stil
© Wenn.com

Kendall Jenner er kendt for sin upåklagelige og cool stil, men al æren kan ikke gå til supermodellen alene. Bag de imponerende stilvalg står en af verdens bedste stylister, Marni Senofonte, der også står bag stylingen på Beyoncés revolutionerende visuelle album Lemonade.

Og herunder kan få Senofontes top 3-stilregler.

1. Vær selvsikker

“Det starter med selvtillid. Jeg tror mere på det end noget andet. Hvis du er selvsikker i dine tøjvalg, uanset hvad du har på, så er der ingen, der kan sige, at ‘du ikke ser godt ud’. Jeg tror, at det hele starter der.”

2. Find en skrædder

“Det er vigtigt at tilpasse dit tøj, så det passer til dig. Det er virkelig let at finde en god skrædder. Det gør hele forskellen. Vi tilpasser alle stykker tøj i Kendall Jenners garderobe, fordi det får det til at se meget bedre ud. Det er ikke en vild udgift, og jeg tror, folk er bange for at bære visse ting, fordi det ikke sidder ordentligt.”

3. Tilføj dit personlige præg

“Lad være med at købe noget fra butikkerne, hvis du kun kan bruge det på den ene måde, som de viser det. Du kan tilpasse ting. Finde eget præg og stil, såsom at bære fodkæder til alting, finde dine yndlingssneakers eller knæstøvler. Se for eksempel Mary J. Blige. Når du tænker på hende, så tænker du på knæstøvler, solbriller og runde øreringe. Mere skal der ikke til, men det er ikonisk.”

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF