Kvinders største tabu: 'Det unævnelige'
Costumes klummeskribent ved godt, at kvinder ikke kun tisser, når de går på toilettet. Men hvorfor er det andet så grænseoverskridende at tale om?
Hvad hedder det, når man går på toilettet, men ikke går derud for at tisse?
'Nummer to', 'Høm-høm', 'Puha'? Man kan ligefrem høre skammen. 'Lave lort'? Det er børnesprog. Med et twist af pædagog’sk, næsten som for at understrege, at man ikke er fin. 'En lort er en lort' ... Og lort er åbenbart noget, man laver. Ad.
'Lave pølser'? Uha, igen lidt børnet og noget med at 'lave' noget, men denne gang camoufleret i en spidsfindig lille mad-spøg ... sofistikeret. Men hey, alle ved, at pølser er madens skraldespand. En udefinerbar masse af ulækkert svineaffald, der både lugter og smager dårligt ... så måske det ikke er så dumt endda.
'Lave stort'? 'Skide'? Knap så børnet. Jeg tænker på en stor bøf af en mandet mande-mand med hår på brystet, som ikke er bange for at fortælle, hvad han skal på toilettet. Han siger det med løftet pande og med stolthed i stemmen. Det er vigtigt, at alle ved, hvad han skal, og at han oven i købet glæder sig til det.
Han tager gerne læsestof med, eller bedre endnu, sin iPhone, så han kan sidde derude, ovenpå sin lort, og gasse sig, mens han rigtig hygger. Bagefter 'vasker' han sine hænder, det vil sige, han skyller fingerspidserne, et fuldstændig ligegyldigt ritual, eftersom hans e-coli-bakterie-befængte iPhone alligevel skal sættes til både skæg og mund og klov, hvorefter han forlader toilettet og går ud og rører ved ... alt.
På den måde spredes hans mandlige mande-numse-flora sig over hele familiebutikken, indtil alle mand er nede at ligge. Det er særligt belejligt, når der er et uskyldigt vuggestuebarn, som kan tage skylden for familiens diarré.