London Fashion Week: Trenden, alle snakker om © Group88

London Fashion Week: Trenden, alle snakker om

Under modeugen i London var det specielt én trend, man kunne se på catwalken. Er du klar til at omfavne tendensen?

London Fashion Week er netop overstået, og her brillierede designere som Johnny Coca, Simone Rocha's, Mary Katrantzou og Peter Pilotto på catwalken. Allerede på modeugens første dag var det tydeligt, at én særlig trend gik igen. Ikke overraskende spiller de historiske tern en stor rolle i modebilledet også denne sæson.

De populære og fashionable tern stammer fra Skotland tilbage i 1500-tallet. Ikke længe efter blev det ikoniske mønster kopieret af Storbritanien, og i 70'erne gik mønsteret under kategorien rebelsk, og blev brugt på alt fra skjorter til tekstiler i hjemmet. På samme tid tog designeren Vivienne Westwood fat i ternene, og gjorde dem til en del af hendes udtryk. Til trods for at ternene blev set på personligneder som blandt andet Prinsesse Diana, forblev ternene forbundet med det rebelske. I modebilledet er trenden kommet og gået og især i 2013 var ternene på toppen. I år er de igen at se på catwalken på både skjorter, tasker og overtøj.

London Fashion Week: Trenden, alle snakker om
© Group88 / Mulberry

En blanding af bedstemors gardiner og sofaprint fra 70'erne, det elegante jakkesæt og de skotske tern udgjorde Johnny Cocas tredje kollektion for Mulberry, som måske var den bedste nogensinde. Designeren er virkelig gået all-in denne sæson, og kombinerede stilarter på kryds og tværs.

Modellerne var klædt i pastellilla, mintgrøn, bordeaux og jordtoner og deres makeup var afdæmpet. Tasker var en stor del af kollektionen, og der var både store håndtasker i brunt skind, runde cross-body tasker, miniature modeller og eksklusive krokodilleskindstasker. Vi ønsker os dem alle sammen!

London Fashion Week: Trenden, alle snakker om
© Anna Stokland / Topshop Unique

Topshop Unique er altid et af højdepunterne under modeugen i London. Den britiske kædebutik er superhurtige til at opsnappe de nye tendenser, og deres kunder tæller blandt andre Rihanna, Beyonce og Kendall Jenner.

Denne sæson var kollektionen præget af den britiske historie og dedikeret til britisk ungdom. Der var masser af mønstermiks, korte nederdele i lak, tern med et moderne twist og fåreskindsjakker, som henviser til Portobello Market i Vest London.

London Fashion Week: Trenden, alle snakker om
© Anna Stokland / House of Holland

Britishness, når det er bedst. Vi elsker den legende og farverige kollektion hos House og Holland. Britten Henry Holland har tidligere udtalt, at han altid har ønsket at skabe tøj som Tommy Hilfiger.

Nu ser det ud som om, at designeren har fundet sin egen stil. I forhold til de store modehuse, tør House of Holland at skubbe til grænserne. Legende snit, mønster, farvemiks og morsomme detaljer former AW17-kollektionen. Ternene var også at se, men i en moderniseret udgave og stylet på en original måde.

London Fashion Week: Trenden, alle snakker om
© Anna Stokland / Mary Katrantzou

Mary Katrantzou er altid glad for ekstraordinære mønstre, glade farver og overraskende snit. Denne sæson var ingen undtagelse, da græske Katrantzou havde fundet inspiration i Disneys fantasifulde filmverden.

Forskellige teksturer, tryk og en energisk farvepalet var at se på catwalken, og de fortryllende design fik en til at drømme sig væk.

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF