
Mango har lavet en udgave af sæsonens mest hypede skjorte til blot 300 kroner
En nem og budgetvenlig måde at afværge tøjkrisen og hoppe med på 2020's store tendens.
Af — 18. september 2020En af 2020's største tendenser er unægteligt skjorten med den volumniøse og dekorative krave.
Hvis du vil opdatere din efterårs- og vintergarderobe med blot et par enkelte nye køb, er skjorten et god bud på et item, der bestemt kan betale sig at tilføje din garderobe denne sæson. Skjorten er nemlig et nemt, sikkert og pænt valg til både hverdag og til fest.
For et afslappet men fint hverdagslook kan du med fordel style skjorten med jeans og et par sneakers samt en cool strik over, hvor skjortekraven titter frem, mens du til festlige anledninger blot kan udskifte dine jeans med læder- eller habitbukser og erstatte dine sneakers med et par seje hæle for et elegant men råt udtryk.
Hvis du gerne vil hoppe med på krave-trenden uden at ribbe pengepungen, har vi fundet et bud på en skjorte, der med sin store broderede krave taler sig direkte ind i 2020's store krave-tendens.
Udgaven er fra Mango, og så kan du få fingrene i den til blot 300 kroner.

