Min uge i outfits: Anne Braunstein
Lad dig inspirere af Moshi moshi minds pr managers stil, når hun viser sin uge i outfits
AfMandag - på farten
“I dag skal jeg besøge vores franchisebutikker i Hellerup og på Frederiksberg. Jeg tager ofte forbi og tager billeder til alle vores sociale platforme, og så er det skønt at komme ud og se de forskellige butikker, der hver har deres specielle træk. Jeg når at være lidt på kontoret, men ellers skal jeg videre og besøge Illums Bolighus, hvor vores brand lige er kommet ind.”
Taske, Proenza Schouler
Jakke, Moshi moshi mind
Hue, Moshi moshi mind
Jeans, Gina Tricot
Strømper, M&S
Sneakers, Adidas (Stan Smith)

Min uge
Til daglig arbejder Anne som pr manager for mærket Moshi moshi mind, og så har hun sit eget brand, Barebraunstein, hvor hun både syr tøj og laver cool armbånd. Det betyder en masse møder rundt omkring i landet og i denne uge en smuttur til London.
Følg Anne og hendes uge i outfits lige her.

Tirsdag - på kontoret
“I dag er der kommet nye styles til vores Moshi moshi mind-studio, så det er vigtigt, at jeg i en fart får lagt en masse lækre billeder op på vores website, nyhedsmails, Instagram og så videre.
Det er ret lækkert, at Moshi moshi mind adskiller sig fra andre brands ved, at de blandt andet ikke er kollektionsstyrede. Det er fedt for kunden altid at kunne komme og finde sin yndlingsstyle og ikke være bange for, at vi skifter kollektion, eller at styles bliver nedsat.”
Kjole, Moshi moshi mind
Skindbukser, & Other Stories
Støvler, Céline

Onsdag - løbetræning
“Jeg prøver at begynde at løbetræne … Det vil altså sige, at I ser mig på vej ud på min tredje løbetur. Det er lidt hårdt at komme op om morgenen, men det viser sig, at man får ret meget energi op ad dagen af sådan noget løb. Og så føler jeg mig lidt som en vinder, når jeg har taget de der fire til fem kilometer inden arbejde. Lidt har også ret.”
Løbetøj, Moshi moshi mind
Løbesko, New Balance

Torsdag - normcore
“I dag er jeg på kontoret det meste af dagen, hvor jeg blandt andet skal i gang med at planlægge, hvad der skal ske for Moshi moshi mind under den kommende modeuge. Senere skal jeg ud og spise med min kæreste, så jeg har taget en kjole på, der både er super behagelig, men samtidig kan være lidt fin, til når vi skal ud senere.”
Kjole, Moshi moshi mind
Støvler, Primeboots
Armbånd, Barebraunstein

Fredag - hjemmehygge
“Efter en hel arbejdsuge er jeg ofte ret træt om fredagen, så der er dømt hjemmehygge med kåbe, uldsokker og film. Og så skal jeg til London i morgen meget tidligt, så det er om at få sovet, så jeg er klar til rejsen.”
Alt hygge fra Moshi moshi mind

Lørdag - London calling
“I dag flyver jeg til London for at se på eventuelle franchisebutikker for Moshi moshi mind. Jeg skal blandt andet kigge i Notting Hill, hvor der er de skønneste små specialbutikker. Her ville vores brand passe så fint ind.”
Taske, Proenza Schouler
Rejsetaske, Addidas
Hue, Moshi moshi mind
Cashmeresweater, Moshi moshi mind
Jeans, Acne
Sneakers, Adidas (ZX 500)

Søndag - hjemme igen
"Det var en hurtig tur frem og tilbage til London, og jeg landede tidligt søndag. Der bliver julehygget hjemme hos mig i dag, og vi sluttede af med at gå en tur, inden det blev helt mørkt.
Jeg håber, det har været sjovt at kigge lidt med i min hverdag - rigtig glædelig jul fra mig.”
Taske, Proenza Schouler
Frakke, eget design
Sweater, den har Annes mor strikket
Sneakers, Adidas (Stan Smith)
