Min uge i outfits: Chinie Morgensol
Få inspiration til din garderobe, når Chinie Morgensol fra Stine Goya deler sin uge i outfits
AfChinie Morgensol
Chinie Morgensol elsker mode og er til dagligt PR-ansvarlig hos Stine Goya.
Costume har fået lov til at følge inspirerende Chinie og hendes fine outfits hele sidste uge - en uge, der bød på både ferielook og lækker work wear.
Mød seje Chinie og find masser af inspiration til dine outfits i galleriet her.

Ferie
"Tiden op til og under modeugen er min travleste periode på kontoret, så jeg sørger altid for at tage på ferie umiddelbart efter.
Denne gang tog jeg til Kroatien med min bror og søster, og denne dag bød på river rafting igennem floderne iført min hvide Stine Goya kjole."
Kjole, Stine Goya

Sidste feriedag
"Sidste ferieaften iført min absolutte yndlingstop - den guldprikkede Chinie Top fra vores vinter kollektion."
Top, Stine Goya
Shorts, H&M
Taske, Stine Goya showpiece
Solbriller, Rayban vintage

Hjemme
"Hjemme igen foran noget af min garderobe, som uden tvivl er mit yndlingssted i min lejlighed.
Jeg er vild med at tøjet nærmest bliver en udstilling af forskellige farver og prints, samtidig med at det er praktisk."
Trøje, Stine Goya
Bukser, & Other Stories

På kontoret
"Tilbage på kontoret og en dag fyldt med emails og mange spændende møder.
Jeg har ansvaret for at formidle vores kollektioner til pressen, så jeg er bl.a. igang med at arrangere vores Spring Summer 2015 pressedag hvor inviterede gæster for første gang skal se hele den nye kollektion samlet."
Top, Stine Goya
Bukser, Stine Goya
Jakke, Stine Goya
