Min uge i outfits: Julie Maria Iversen
Den tidligere model, Julie Maria Iversen, arbejder i Kopenhagen Furs nye afdeling for samarbejder. Se hendes uge i outfits her
AfJulie Maria Iversen
“Mit fulde navn er Julie Maria Iversen, jeg er 35 år og bor dels i Vedbæk og dels i København med min forlovede, Sebastian Poulsen. Jeg har en datter, Filippa Maria, på 6 år.
Jeg arbejder for Kopenhagen Fur og er afdelingsleder for en forholdsvis ny afdeling ved navn Kopenhagen Nexus. I min afdeling igangsætter og varetager vi samarbejder med etablerede mode- og tekstilbrands, der har en interesse for at integrere pels i deres kollektioner, men ikke ved, hvor de skal begynde. I Nexus varetager vi hele produktionsstyringen på pelsdelen fra A-Z. Vi startede sidste år med et modebrand, Day Birger et Mikkelsen, og i dag samarbejder vi med 12 brands i både ind- og udland.”

Mandag
“Tidlig mandag morgen. Træt som et alderdomshjem. Iført ny jumpsuit fra mit yndlingsmærke Teotoki – et svensk brand, der udelukkende gør sig i jumpsuits. Korte og lange i forskellige farver og materialer, men konceptet forbliver det samme. Enkelt og ligetil. Kun et stykke tøj at tage stilling til. Perfekt til en mandag morgen, hvor hjernen i den grad skal kickstartes ovenpå en dejlig weekend.”
Buksedragt, Teotoki
Støvletter, Notabene

Tirsdag
“Endnu en morgen. På vej til arbejde. Vejret er jo stadig mildt, så jeg er blot iført min rulamsjakke i pilotstil fra Benedikte Utzon. Jakken er kun et år gammel, men vil klart være en klassiker i min garderobe mange år frem.
Jeans fra Filippa K i sømandsstil og med høj talje. De er gamle. Cirka 8 år, men jeg elsker dem. Støvlerne er nye og fra Notabene.”
Jakke, Benedikte Utzon
Jeans, Filippa K
Støvler, Notabene

Onsdag
“Jeg er jo fan af det klassiske snit med en snert af farve og humor. Såsom min højtelskede tændstiksnederdel fra Stella McCartney - tilsat en højhalset tætsiddende sweater fra Max & Co.
Støvlerne er et dekadent gavekøb fra min søde forlovede sidste år, men et klogt køb - Louboutin. De går til det hele og tjener hurtigt sig selv hjem igen.”
Jakke, Benedikte Utzon
Sweater, Max & Co.
Nederdel, Stella McCartney
Støvler, Louboutin

Torsdag
“På vej til møde iført min nye pels fra vores samarbejde med Sos sportswear for autumn winter 2014.
En vinrød rævesag skabt til fashionistaerne på skibakkerne - eller bare til piger, som jeg, der synes den er dødflot og funktionel i det kolde vintervejr til hverdag.”
Jakke, Kopenhagen Fur x Sos sportswear
Jeans, Filippa K
Støvler, Notabene
