
Mine favoritter med Stine Goya
Når der er modeuge i København, arbejder Stine Goya og alle hendes medarbejdere på højtryk med alle aspekterne af det halvårlige show. Der er mange elementer, der skal gå op i en højere enhed til sådan et show, og det kræver grundig forberedelse. Til hverdag bor Stine Goya i Kartoffelrækkerne i København med sin mand, Thomas Hertz, som er CEO ved Stine Goya – og sammen har de sønnerne Abel og Elliott.
Af“Pedro Almodóvars nyeste film, Parallelle Mødre, synes jeg klart er en “must see”. Den handler om to mødre, der knytter et tæt bånd efter at have født på samme stue på samme dag. Vores Pre-Fall 2023-kollektion, der ud- kommer i april 2023, er inspireret af Almodóvars æstetik i hans film og handler om at udtrykke sig selv, som den man er ... gennem farver.”

“Jeg har for nylig opdaget Mousse Rouge fra franske Yolaine, der kan bruges til både læberne og kinderne. Den har et mat udtryk og giver en naturlig, frisk farve til ansigtet.”
YOLAINE
La Mousse De Rouge - Rosier
232 kr.

“Jeg er blevet ret vild med Nuoris Vital Unifier, der kan lidt af hvert. Den kan tone, fugte, fastgøre makeup og nærmest genopfriske, når der er brug for et ”friskt pust” til ansigtet i løbet af dagen.”
NUORI
3 i 1 – toner, essence og mist
249 kr.

“Vi har ofte duftlys i vores hjem, og nu hvor vi er midt i ”stearinlys- og hyggesæsonen” her i Danmark, så vil jeg rigtig gerne have fyldt lidt op igen med nye lys. Min favorit er Diptyque, Oud-duften.”
DIPTYQUE
Duftæys
450 kr.

“Vi har faktisk lige lanceret vores eksklusive pailletsæt i en dyb, næsten midnatsagtig blå, som jeg er helt vild med. Sættet er meget elegant, samtidig med at det er ultrabehageligt at have på. Jeg glæder mig til at have sættet på til den næste fest sammen med hælene fra Stine Goya.”
STINE GOYA

“I de kolde vintermåneder har jeg altid Susanne Kaufmanns Hand Cream med i tasken. Hendes produkter er god kvalitet, og så dufter de fantastisk.”
SUSANNE KAUFMANN
Håndcreme
285 kr.

“Jeg elsker at kigge i forskellige vintageshops, hvor end jeg bevæger mig hen, når mit skema tillader det. Det er inspirerende at arbejde med sammensætningen af vintagetøj. En af mine favoritbutikker i København er Jerome Vintage. De har et smukt udvalg af vintage designertøj og accessories, og så er butikken i sig selv jo bare smuk.”
CELINE hos Jerome Vintage

“Lige nu er jeg ved at spare op til et maleri af Alexander Tovborg. Han udstiller lige nu ved Galleri Nicolai Wallner.”
ALEXANDER TOVBORG
Maleri
68.000 kr.

“Jeg vil rigtigt gerne til Lima i Peru, af flere grunde faktisk. Deres madscene skulle være helt fantastisk og byder på alt fra street food til gourmetrestauranter, deres natur er oplagt til lange, smukke vandreture, og så vil jeg gerne opleve deres kultur. Kulturelle oplevelser er helt klart den overvejende tiltrækningsfaktor, når jeg vælger nye rejsedestinationer.”
