Miuccias magi

Med en uovertruffen sans for sin samtid og for at balancere det intelligente med det legesyge og aldrig at gøre, hvad der forventes af hende, formår den italienske modedronning Miuccia Prada det allersværeste i en konstant foranderlig verden: at forblive relevant.

Marlene Toldbod Jakobsen

— 11. marts 2022

#prada

I 1984 lancerede Prada en rygsæk. I nylon. Ikke noget fancy læder hentet hjem fra Wien, som Mario Prada, der grundlagde det milanesiske brand i 1913, havde gjort det. Ikke nogle overdimensionerede logoer, som Gucci på samme tidspunkt ellers havde stor succes med. Ikke noget med stive, ufleksible taskehåndtag, der skulle bæres i hånden. Nej. Blot en sort, ultrablød og -let rygsæk i samme nylon, som man brugte til at lave faldskærme i. Det viste sig at være den bedste beslutning, Miuccia Prada på daværende tidspunkt havde taget, siden hun trådte ind i familievirksomheden i 1978. For Prada-rygsækken Vela ramte direkte ned i en af 1980’ernes største bevægelser: karrierekvinden, der pendlede med sneakers på fødderne og kontorhæle i tasken, der gik fra job til cocktails uden at nå hjem først, som gerne ville se smart ud, og som havde brug for at have hænderne fri for at klare, hvad end livet sendte i hendes retning i løbet af en dag.

I dag, 38 år senere, har Vela-rygsækken og Pradas nylon ikke mistet deres popularitet. Modehuset laver tasker, anorakker og bukser i det sorte, skinnende materiale, og rygsækken fik for to år siden et makeover i nyt, mere bæredygtigt nylon, ECONYL®, der hævdes at kunne genanvendes uendeligt. Den udvikling er et vidnesbyrd, ethvert stykke ikonisk design gemmer på: Det mister ikke sin relevans, selv om tiden går.

Intet Prada uden Miuccia

For illustrator og influencer Jenny Walton, der står bag Instagram-profilen @jennymwalton og er kæmpe Prada-fan, er netop Miuccia Prada årsagen til, at mærket bliver ved med at begejstre hardcore mode-aficionados, branchens insidere, influencere såvel som den almene forbruger. For Prada er synonym med Miuccia Prada, og de to kan ikke skilles ad.

“Prada rammer den perfekte balance mellem intelligent og legesyg og formår at vise noget nyt hver sæson, samtidig med at du kan gå ind i deres butik og altid finde den perfekte blå sweater eller de perfekte sorte højhælede. Det er Miuccia, der bærer hele hypen, og så længe hun er der, vil jeg altid være interesseret i at se, hvad hun finder på næste gang,” siger Jenny Walton.

En af Miuccias seneste overraskelser var den uventede nyhed fra februar 2020 om, at Raf Simons var ny co-kreativ direktør i Prada, og netop det samarbejde understreger ifølge Jenny Walton Miuccias talent og sans for at pleje Pradas DNA, samtidig med at hun lader mærket forny sig.

“Det er sjældent, især i modebranchen, at man formår at bibeholde et unikt perspektiv, samtidig med at man er åben over for at få en samarbejdspartner ind,” siger Jenny Walton om samarbejdet mellem Raf Simons og Prada, og for hende handler det om brandets og Miuccias karakter.

“Det siger virkelig noget om Miuccias ego – hun, der er så indflydelsesrig og elsket – at hun tør bringe en samarbejdspartner om bord, som skal være udøvende kreativ på lige fod med hende. Det kunne mange lære af,” siger hun.

#oldprada

Prada – og Miuccia Prada – gør en indsats for at forstå sin tid og være et modehus af sin tid. Det har de seneste år vist sig på et hav af forskellige platforme: eksempelvis den for nylig debuterede virtuelle parfume-muse, Candy, og de mange røde løbere og magasinforsider med brandet på nogle af de vigtigste og mest hypede personligheder lige nu som Timothée Chalamet, Regina King og Kevin Bacon, og ikke mindst da Prada klædte digteren Amanda S. Gorman i gult til den amerikanske præsident Joe Bidens indsættelsesceremoni. Et andet eksempel er, da Miuccia og Raf udelukkende brugte new face-modeller til deres første (pandemi-streamede) show sammen og gjorde en dyd ud af at præsentere dem ved navn, efterhånden som de gled hen over skærmen, så verden kunne lære dem at kende.

Prada rider også med på en bølge, der fik sit gennembrud, dengang modehuset Celine mistede både Phoebe Philo og sit é – nemlig tendensen at dyrke tidligere kollektioner fra de store modehuse, som fremføres især på Instagram. Ligesom der findes @oldceline, findes der @tomfordgucci, @mcqueen_vault og hele to profiler, der hylder Miuccias arbejde med @oldprada og @prada.archive, og Pradas udgåede styles fra for eksempel 1990’erne sælges for titusindvis af kroner online. Men hvorfor er folk så besatte af udgået designertøj? ‘It’s a sign of the times’, som Harry Styles synger, og der er særligt tre sociokulturelle strømninger, der bærer tendensen på vej: bæredygtighed, nostalgi og modens cirkulære væsen.

Nostalgi

Mange brands har etableret en form for arkivbutik, hvor man kan købe gamle eller udgåede kollektioner – i hvert fald i Skandinavien, hvor Filippa K gik forrest, og Wood Wood, Ganni, Stine Goya, Soulland og mange flere har fulgt trop. Det samme gør sig gældende for mange af de førende online retailers som Farfetch, Selfridges, Miinto, Asos og Net-a-porter, for slet ikke at tale om dem, der kun lever af at sælge vintage eller pre-loved, som det er blevet døbt, som for eksempel Vestiaire Collective. Nostalgi er en anden grund til, at mange er helt forgabte i gamle Prada-design og del af svaret på den nostalgiske interesse i moden skal måske findes blandt den store generation af Gen Y’er: dem, som voksede op i 1990’erne, som genkalder sig tiden, og som nu har økonomi til at købe det tøj, de kender fra deres opvækst. Sidst, men ikke mindst, kan vi ikke komme uden om modens kontrastfyldte væsen: Den lever af at forny sig, men kan heller ikke undgå at gå i ring. Og så er vi faktisk tilbage, hvor vi begyndte: ved rygsækken fra 1984, der i sit 2019 redesign, Re-Nylon, både favner bæredygtighed, nostalgi og cirkularitet – og bliver det ultimative bevis på Pradas succes.

For hvis der er én ting, Miuccia Prada har formået at holde fast i, i alle årene, er det kort sagt: sig selv.