12 butikker du skal følge på Instagram
Følg butikkerne på Instagram og vær altid opdateret på deres nyeste varer
Af@youhesheboutique
Danmarks webshop darling, Youheshe.com, har også en instagram-konto. Her kan du både se de nyeste varer, flotte billeder fra showroom og holde dig opdateret på udsalg og åbningstider.

@collagetheshop
Collage the Shop er en luksus accessoriebutik, der netop har fået sin egen webshop. Her kan du blandt andet shoppe brands som Bottega Veneta, Gucci, Burberry. Mulberry og Jimmy Choo.

@nakedcph
Følg Nakeds instagram, hvis du gerne vil være den første til at kende til nye releases i deres butik og på webshoppen. De er rigtige gode til at bruge deres instagram flittigt, så du hele tiden ved, hvad der er i butikken.

@fyllgraf_cph
Er du vild med smykker? Så skal du følge Fyllgraf på instagram. Her får du lækker inspiration og kendisser med smykker fra butikken.

@colettestore
Den parisiske it-butik Colette har en velbesøgt instagram-profil med over 117.000 følgere. Her kan du se nogle af butikkens nyeste varer og komme tæt på personalet.

@w00dw00d (skrevet med nuller)
Følg danske Wood Wood, når de vælger prints til den nye sæson, åbner showroom i New York, rejser verdens rundt, forbereder shows, kampagner og meget mere.

@storm_copenhagen
Kom med den Københavnske butik Storm med på indkøb og til modeuger - og kig dem over skulderen, når de pakker nye lækre ting til butikken op.

@b56store
Hos B56 i København kan du shoppe mærker som Wood Wood, Stine Goya, Altewai.Saome, Inwear, Carin Wester og mange flere. På deres instagram kan du komme med bagom det hele.

@frederiksbergcentret
Frederiksbergcentret har lavet en samlet instagram, hvor alle deres butikker kan uploade stemningsbilleder og billeder af deres fine varer.

@magasindunord
Du kan følge Magasin, hvis du vil være opdateret på blandt andet events i stormagasinet. Du kan også deltage i deres konkurrence om to Magasin Gavekort til en værdi af 500 kroner ved at tage dit eget billede med Magasin by Magasin og hashtag det med #magasindunord.

@modaoperandi
Hos Moda Operandi kan du pre-order items direkte fra catwalken og på deres inspirerende instagram får du både streetstyle, catwalk og meget mere.
