2.000 piger søger på denne T-shirt hver dag

Den er både enkel og retro, set på alverdens stilikoner, passer til alt – og så er den formentlig meget snart udsolgt

Gucci T-shirt
© Instagram / @pandorasykes

Guccis loafers, inklusiv den pelsede udgave, er blevet spottet på mangt en modeglad kvinde og mand i løbet af 2016.

Dog må de populære sko nu se sig slået af et andet Gucci-køb. Hvis du følger diverse modeprofiler på Instagram, er du formentlig faldet over flere iført en hvid T-shirt med Gucci skrevet i guld henover brystet. Ifølge modesitet Lyst søger op til 2.000 personer efter ‘Gucci T-shirt’, hvilket er flere søgninger, end der er på modehusets loafers.

T-shirten er indtil videre set på stilikoner som Pernille Teisbæk, Chiara Ferragni og Pandora Sykes, men hvis du vil med i klubben, skal du finde den store pengepung frem – Guccis T-shirt står nemlig til cirka 2.837 kroner.