2015's mest hypede sneaker

Deres første sneaker er nok 2015's mest hypede sko – nu lancerer Kanye West og Adidas endnu en sneaker, og vi er ret begejstrede

Da Kanye West og Adidas Originals lancerede de første sneakers sammen i februar, blev skoen med det samme udsolgt efter en verdensomspændende hype, der gjorde den til 2015's nok mest populære sneaker – nu måske kun overgået af sig selv.

Kanye West og Adidas Originals lancerer nemlig nu deres andet par sneakers: Yeezy Boost 350. Skoen, der bliver lanceret i næste uge, 27. juni, består udelukkende af Adidas' Primeknit, der skaber ultimativ komfort og performance.

Yeezy Boost 350 er lavet af smukke og simple materialer, der taler til Wests ambition om at skabe en stilren, moderne og ubesværet sko.

Wests sneaker, Yeezy Boost 350, vil være tilgængelig på Adidas.dk/Kanye og vil lande i butikkerne – blandt andre: Storm, Wood Wood og Norse – 27. juni til 1.600 kroner.

Sneakeren bliver samtidig solgt i Adidas Originals-butikken i Pilestræde, 8, 1112 København. Samme sted vil det være muligt, fra 22. juni - 25. juni, at registrere sig med navn, nummer og skostørrelse, og dermed få fingrene i skoen som en af de første.

Joan Smalls i Porter Magazine nr. 9, i den første sneaker fra samarbejdet mellem Kanye West og Adidas Originals.

Joan Smalls i Porter Magazine nr. 9, i den første sneaker fra samarbejdet mellem Kanye West og Adidas Originals.