
2017’s mest populære sneakers overrasker
Internettet har talt, og det er hverken Vans, Nike eller Adidas, som står bag årets mest eftersøgte sneakers, men derimod en populær popstjerne
Af — 05. december 2017Vi er som bekendt trådt ind i årets sidste måned, og internettet bugner allerede med analyser af, hvad der har optaget os mest i 2017.
Modesøgemaskinen Lysthar analyseret tal fra deres 80 milloner shoppere fordelt på 120 lande, og det har givet data fra mere end 100 millioner søgninger på alt fra Gucci til sneakers, hvor sidstnævnte kategori byder på en stor overraskelse.
De populære sneakers
For det første var der flere søgninger på sneakers end på tasker, hvilket cementerer det sporty fodtøjs position som vores allesammens favoritaccessory. I Danmark har sneakers længe været populære, men deres popularitet er også steget globalt, hvor mere end tre millioner shoppere fra alverdens lande hver måned har søgt efter sneakers på Lyst.
Den overraskende førsteplads
I jagten på de perfekte sneakers har Lysts brugere overvejende søgt efter sneakersmodellen Fenty Puma Bow, som er resultatet af Rihanna og Pumas langvarige designsamarbejde. Fenty Puma Bow var så populære, at de ifølge Lysts analyse blev søgt på hvert syvende sekund i hele marts måned.
Førstepladsen
Der er før lavet undersøgelser, som viser, at Rihanna er den stjerne, som kan sælge flest ting, og Lysts analyse bekræfter endnu en gang popstjernens stærke salgskraft. Rihannas Fenty-sneakers har blandt andet slået søgningerne på Balenciagas populære sokkesneakers, som lå på andenpladsen.
Andenpladsen
Dernæst følger Guccis blomstrede sneakers, mens fjerdepladsen over de mest søgte sneakers bliver indtaget af de ikoniske Vans.
Tredjepladsen
Fjerdepladsen
Har du selv investeret i feminine sneakers med sløjfebånd, kan du altså glæde dig ved tanken om at eje årets mest populære sneakersmodel.