
Afsløring: Kontroversielt tema til årets største modefest
Temaet for næste års Met Gala er blevet offentliggjort, og det er lige så relevant, som det er kontroversielt
AfÅrets største modefest, The Costume Institute Gala, løber af stablen den første mandag i maj på Metropolitan Museum of Art. Begivenheden, der er bedre kendt under navnene Met Gala og Met Ball, er en årlig fundraising, som samtidig markerer åbningen af museets årlige modeudstilling.
I 2018 vil museets udstilling fokusere på forholdet mellem mode og religion, og temaet vil give genlyd på the Met Galas røde løber, hvor det muligvis vil udløse kontroverser.
Kilder afslører overfor WWD, at idéen til temaet opstod længe før dette års udstilling, der hædrer Comme des Garçons’ Rei Kawakubo, men planlægningen er stadig i startfasen.
Religion har ofte inspireret modeverdenen, hvor designere har inkorporeret religiøse referencer i deres kollektioner. Fra Givenchy, der brugte kors i deres SS15-kollektion, til Dolce & Gabbanas design med Jomfru Maria og Jesusbarnet i SS17.