
Alexa Chung viser sin nye kollektion i musikvideo
Alletiders stilikon Alexa Chung lancerer en tøjkollektion, som præsenteres i en cool musikvideo i samarbejde med Mytheresa.com
AfModel, journalist, designer og globalt stilikon: Alexa Chung er et multitalent, og nu har hun designet en helt ny kollektion, som lander 31. maj.
I forbindelse med lanceringen af den nye kollektion, er Mytheresa.com og Alexa Chung gået sammen om en eksklusiv musikvideo instrueret af den britiske musiker Mike Skinner.
Filmen udspiller sig på et slot i Irland, hvor Alexa Chung til tonerne af Mike Skinners In my head – the darker the shadow the brighter the light viser udvalgt tøj fra den nye kollektion.
Mike Skinner og Alexa Chung arbejdede sammen for første gang i 2004, mens Alexa Chung stadig var en forholdsvis ukendt model.
“Det var så dejligt at arbejde sammen med Mike efter alle disse år. Han er en utrolig dygtig instruktør, fordi han formår at skabe nogle meget naturlige øjeblikke med én, som ikke ved, hvordan man spiller skuespil. Jeg er en stor fan,” siger Alexa Chung.