Alexander Wang x H&M på catwalken
I går aftes blev et sportsstadium til en catwalk, da den længe ventede Alexander Wang x H&M-kollektion blev vist frem for hele verden i NYC
AfDet var med en edgy vibe og et tårnhøjt energiniveau, at den hypede Alexander Wang x H&M-kollektion blev vist frem i sin helhed på catwalken i New York i går aftes.
Den sporty kollektion blev fremvist på et sportsstadium (hvor ellers?), der i aftenens anledning havde fået en fashionabel overhaling og agerede catwalk for de Wang x H&M-klædte modeller.
Som du måske kan forestille dig, gik det ikke stille for sig, da Wang skulle søsætte sin H&M-baby for modeverdenen. Parkour-kunstnerer kickstartede showet og lagde tonen an for det sporty runway-show, som blandt andre stjernerne Jessica Chastain, Mary J. Blige og Dakota Fanning beundrede fra tilskuerpladserne.
Knapt nok havde den sidste langbenede model fået sin Wang-klædte fod ned fra catwalken, før DJ Jesse Marco forvandlede runway til et dansegulv.
Se med i galleriet her, hvor vi viser dig de bedste billeder fra et show, hvis gæsteliste var imponerende.
Forelsk dig dybere i Wang-universet her, hvor du kan se alle de fine styles fra den sporty kollektion, som rammerne butikkerne og webshoppen fra 6 november.
