Lacoste spring/summer 2011.

Anja Rubik nyt ansigt for Lacoste

Den polske topmodel Anja Rubik skal sammen med tre andre tidligere Tom Ford-modeller være nyt ansigt for Lacoste

Amerikanske Lacoste har gjort et scoop til brandets nye forårskampagne. Det er nemlig ingen ringere end verdensrangslistens nummer tre på Models.com, Anja Rubik, der skal repræsentere brandet dette forår.

Den 26-årige polske model er en af verdens mest benyttede modeller lige nu, og i denne sæson pryder hun catwalken hos blandt andre Fendi, Chanel, Preen, Lanvin, Balmain, Gucci og Isabel Marant.

I 2010 var hun på forsiden af Vogue i seks forskellige lande foruden forsider af Marie Claire, Numéro og Muse Magazine.

Anja Rubik har tidligere lavet kampagner for Chanel, Gucci, Lanvin og Chloé, og denne sæson er hun, foruden Lacoste, aktuel med kampagner for DKNY, Gap og Fendi. Sidstnævnte skudt af Karl Lagerfeld.

Anja Rubik er desuden en af Tom Fords yndlingsmodeller og medvirkede senest i designerens hypede og hemmelige show for hans første kollektion i seks år til kvinder i september 2010.

Ud over Anja Rubik medvirker tre andre tidligere Tom Ford-modeller i Lacostes kampagne: Etiopiske Liya Kebede og de to mandlige topmodeller Noah Mills og Jon Kortajarena.

Se et udpluk af højdepunkterne i Anja Rubiks modelkarriere i galleriet.