
Ann Demeulemeester forlader sit brand
Den belgiske designer Ann Demeulemeester har netop offentliggjort, at hun takker af hos sit brand af samme navn
AfSiden 1985 har den nytænkende Ann Demeulemeester sæson efter sæson vist sine skulpturelle og gotiske designs på den parisiske catwalk. Hendes kreationer er blevet rost af modebranchens ypperste og båret af den modebevidste kvinde i gadebilledet. Men denne tid synes nu at være forbi.
I et brev erklærer designeren, at hun forlader brandet. Hun forklarer efterfølgende, at det udelukkende skyldes, at hun føler, det er tid til et nyt kapitel i sit liv. Brevet tydeliggører desværre ikke om en ny chefdesigner vil blive sat på posten eller om Demeulemeesters team vil stå for den kommende kollektion.
Ét er dog helt sikkert, brandets a/w 2014 vil blive vist på catwalken den 27. Februar 2014.