
Bianco slår et slag for kvindekampen med ny kampagne
Ligeløn mellem mænd og kvinder er ikke nok. Med sin nyeste kampgane opfordrer Bianco kvinder til at tage kampen op mod uligheden
AfEqual Pay Is Not Enough er titlen på Biancos nyeste kampagne, som går i luften i dag. Som titlen antyder, er det ikke blot stilfulde sko, der er i fokus, men i særdeleshed også kvindekampen og uligheden mellem kønnene.
Med hashtagget #WomenNeedMore foreslår Bianco, at målet om ligeløn mellem mænd og kvinder er sat for lavt – kvinder skal nemlig have mere i løn end mændene!
Kampagnen bliver skudt igang med en film, hvor kvinderne får nok og bruger deres sko som våben mod de mænd, der sidder på magten og pengene.
“Hvis nogen lader sig provokere af filmen, kan vi jo kun svare, at vi ikke synes, den er halvt så provokerende som virkeligheden, hvor ligeløn stadig ikke er en realitet,” fortæller Biancos kampagneansvarlige, Tatiana Christensen.
Hvad synes du? Rammer den plet, eller går den over stregen? Se filmen herunder, og besøg Bianco.com, for at finde din nærmeste Bianco-butik og shoppe de nyeste sko og accessories.