Billie Eilish gør op med bodyshamere i ny, intim video

Stop med at dømme mig – og andre – på vores størrelse og udseende og hvor meget, vi viser af vores krop, lyder budskabet fra Billie Eilish i ny video.

40th Brit Awards at The O2 Arena, London, UK

40th Brit Awards at The O2 Arena, London, UK

© WENN/Avalon

“Selvom du aldrig har set min krop, dømmer du den stadigvæk og dømmer mig på grund af den. Hvorfor?”

Den 18-årige amerikanske sangerinde Billie Eilish gør op med bodyshamere i en ny, spoken-word-video, Not My Responsibilty, som hun offentliggjorde onsdag 27/5, og som allerede er gået viralt.

I videoen står sangerinden i et dunkelt lys og med lange, sorte negle piller hun langsomt ‘lagene’ af sig selv, fra sin sorte hættetrøje til sin sorte tanktop for til sidst at synke ned i en mørk pøl af tjære.

“Kunne du godt tænke dig, at jeg var mindre? Svagere? Blødere? Højere? Kunne du godt tænke dig, at jeg holdt mund?,” spørger hun.

Videoen kommer i kølvandet på, at sangerinden, der er kendt for sin oversized stil for at undgå at blive seksualiseret i offentligheden, oplevede massiv kritik fra fans, da hun i april offentliggjorde et sjældent billede af sig selv i bikini. Billedet var en del af en serie af flere forskellige slags billeder fra en ferie til Hawaii.