
Bottega Venetas rå pastelunivers
Se Bottega Venetas smukke nye forårskampagne skudt i samarbejde med den japanske provokatør Nobuyoshi Araki
AfBottega Veneta har netop offentliggjort modehusets SS15-kampagne og har denne sæson samarbejdet med endnu en berømt kunstner – den anerkendte, japanske fotograf Nobuyoshi Araki. Araki har i kampagnen forenet sin ellers rå og provokerende stil med Bottega Venetas klassiske, afdæmpede univers.
“Udover at være provokerende, rummer Arakis fotografier en kraftfuld ærlighed og en menneskelig skarphed, som gør hans billeder uforglemmelige,” udtaler Bottega Venetas kreative direktør, Thomas Maie.
Bottega Veneta tager i SS15-kollektionen udgangspunkt i en afdæmpet farvepalette, ligesom vi så det i modehusets AW14-kollektion. Kollektionen er præget af farver som navy, lys blå, og støvede pasteller og et mix af materialer: chunky og fin strik, vasket ruskind, denim og enkelte udsmykninger af palietter og små krystaller.
FOTOGRAFIET SOM KUNST
Arakis kontroversielle, erotiske fotografier har været udstillet på Tate Modern i London og San Fransisco Museum of Modern Art, og hans beundrere tæller blandt andet Björk og Lady Gaga.
Araki er blot en i rækken af verdensberømte kunstnere og fotografer, som Bottega Veneta har samarbejdet med, heriblandt Collier Schorr, Annie Leibovitz og Ryan McGinley.