Kjole fra Wackerhaus.

Byd på cool Wackerhaus-kjole, og støt en god sag

Forny din garderobe med en enkel sort kjole, og støt børn med diabetes

Mangler du en cool og enkel sort kjole, kan du byde på Wackerhaus' Daria-kjole, der netop er sat til salg på auktionen Qxl.dk. Samtidig støtter du et godt formål, for auktionen samler ind til børn med diabetes i Congo i anledning af Verdens Diabetes Dagen 14. november. Hele beløbet fra auktionen går ubeskåret til formålet.

Wackerhaus-designer Trine Wackerhausen udbyder også to billetter til sit modeshow under Copenhagen Fashion Week i februar 2011.

"Jeg er rigtig glad for at kunne støtte en fantastisk god sag, og samtidig kunne give den heldige køber en god oplevelse til modeshow hos Wackerhaus. Det er win win," siger Trine Wackerhausen.

Udover Trine Wackerhausen støtter blandt andet Nicklas Bendtner, Sebastian Dorset, Niels Helveg Petersen og Tine Baun også kampagnen.