Alle vil søge efter dette Chanel-item i 2019

Temperaturen danser om frysepunktet, men det mest eftertragtede design lige nu er hverken lunt eller praktisk

© Anna Stokland

Tendenser og hypede design stemmer ikke nødvendigvis overens med sæsonen. I skrivende stund er temperaturen tæt på frysepunktet i store dele af Europa, men ikke desto mindre er det et sommerligt item, som alle søger med lys og lygte – og som fortsat vil være eftertragtet i 2019.

Her er tale om Chanels sorte velcrosandaler, som så dagens lys i 2018 og siden har gået sejrsgang på sociale medier såvel som i modemagasiner.

En vinterstyling af en sommersandal. Lad dig inspirere af [@hannamw](https://www.instagram.com/hannamw/ {"target":"_blank","rel":"nofollow"}), der gør den klodsede silhuet cool.

En vinterstyling af en sommersandal. Lad dig inspirere af [@hannamw](https://www.instagram.com/hannamw/ {"target":"_blank","rel":"nofollow"}), der gør den klodsede silhuet cool.

© Instagram / @hannamw

Med de ortopædisk-lignende velcrosandaler rammer Chanel sæsonens kitsch æstetik, hvor dårlig smag pludselig er blevet god smag.

Så hvad er hemmeligheden bag at få den klodsede silhuet til at fungere? Sandalen er faktisk overraskende nem at style, da dens minimalistiske silhuet og sorte farver vil gå godt i spænd med de fleste look – og fødder.

Du kan blandt andet lade dig inspirere af Pernille Teisbæk, der har givet sit bud på, hvordan man styler en spejdersandal i de kolde måneder. Her i en lignende sandal fra #oldcéline.

Chanels velcrosandal er desværre udsolgt alle vegne, så du skal på jagt sammen med en række andre modeglade kvinder, hvis du vil have fingre i lige netop dén model. Alternativt kan du væbne dig med en smule tålmodighed, da velcrosandal-tendensen vil ramme highstreetbutikkerne inden længe.