Fransk Vogues tidligere moderedaktør, Emmanuell Alt (til venstre), overtager chefredaktørposten efter Carine Roitfeld (til højre).

Cool Emmanuelle Alt bliver ny chefredaktør på fransk Vogue

Den tidligere moderedaktør overtager chefredaktørstolen efter Carine Roitfeld

Emmanuelle Alt kan skrive en imponerende ny titel på sit visitkort - hun er nemlig netop blevet udnævnt til Vogue Paris nye chefredaktør. Emmanuelle Alt begynder på sit nye job 1. februar, når Carine Roitfeld efter eget ønske stopper som chefredaktør på det anerkendte modemagasin.

Emmanuelle Alt har været moderedaktør på Vogue Paris de seneste 10 år. Tidligere har hun arbejdet som moderedaktør på både fransk Elle og Mixte.

Xavier Romatet, chefen for Condé Nast France, der udgiver fransk Vogue, siger om udnævnelsen af Emmanuelle Alt:

”Det går rigtig godt for Vogue Paris, og jeg ønskede at overlade chefredaktørposten til én, der kan sikre kontinuitet, men samtidig give ny energi og en ny dimension til magasinet. Emmanuelle Alt har alle de professionelle og personlige kvaliteter, det kræver at sikre, at Vogue Paris fortsat er verdens førende modemagasin,” siger Xavier Romatet til Vogue.co.uk.

Om sit nye job siger Emmanuelle Alt:

”Det er en store ære for mig, men også en stor fornøjelse at stå i spidsen for Vogue Paris, som jeg kender så godt. Jeg vil forsøge at udvikle og udnytte det kæmpe potentiale, Vogue Paris har, og jeg er sikker på, det lykkedes, for jeg har et talentfuldt team ansat,” siger Emmanuelle Alt.

På Costume beundrer vi Emmanuelle Alt for hendes sikre rå stil, og vi har da også fotograferet hende utallige gange til de internationale modeuger.

Til modeugen i Paris i oktober 2010, mødte og fotograferede Costumes  Marie Hindkær Emmanuelle Alt. Den nye chefredaktør mikser ofte stamme  jeans med ankelstøvler og en kort læderjakke. Enkelt og råt.

Til modeugen i Paris i oktober 2010, mødte og fotograferede Costumes Marie Hindkær Emmanuelle Alt. Den nye chefredaktør mikser ofte stamme jeans med ankelstøvler og en kort læderjakke. Enkelt og råt.

Emmanuelle Alt til modeuge i Milano i foråret 2009.

Emmanuelle Alt til modeuge i Milano i foråret 2009. Igen i stramme jeans og rå ankelstøvler.

Emmanuelle Alt spottet til modeuge i Milano i september 2008 i bukser og blazer fra Balmain.

Emmanuelle Alt spottet til modeuge i Milano i september 2008 i bukser og blazer fra Balmain.

Carine Roitfeld og Emmanuelle Alt på første række til Chloés forår/sommer 2008-show.

Carine Roitfeld og Emmanuelle Alt på første række til Chloés forår/sommer 2008-show.

Emmanuelle Alt i uniformsfrakke, stribet bluse og stramme jeans til modeugen i Milano i foråret 2010.

Emmanuelle Alt i uniformsfrakke, stribet bluse og stramme jeans til modeugen i Milano i foråret 2010. Foto: Scanpix.