
Costume søger webpraktikant
Drømmer du om en fremtid i modebranchen og brænder du for online medier og mode? Så er det dig, vi søger
AfSom webpraktikant vil dit job bestå i at assistere vores webredaktør og producere indhold til Costume.dk samt Stylista.dk. Du får dine egne ansvarsområder og mulighed for at skrive artikler, blogindlæg, lave shoppinggallerier eller interviews samt sætte det hele op i CMS og Photoshop. Som webpraktikant bliver du en del af den online moderedaktionen og deltager også i vores redaktionsmøder, ideudvikling og meget mere.
Om dig
Vi forventer, at du har en stor interesse for mode, og hvad der rører sig i modeverdenen. Du brænder for online kommunikation og journalistik, og så mestrer du det danske sprog på skrift og har et godt kendskab til Photoshop.
Ansøgning
Lyder det som en praktikstilling for dig, så send straks dit cv og en ansøgning til vores webredaktør, Trine Oehlenschlæger: trineo@benjamin.dk. Vedhæft et billede af fem ting du ønsker dig til din garderobe netop nu - sat op i en kollage i Photoshop.
Ansøgningsfrist: 1. august.
Tiltrædelse: 1. september og minimum tre måneder frem.
Praktikstillingen er ulønnet og 25-37 timer om ugen alt efter skolegang og fritidsarbejde.
Vi glæder os til at høre fra dig.