Dagbog fra modeugen i London
Mulberry holdt fest, og Acne viste sin forårskollektion. Tag med Costumes udsendte til modeuge i London
AfFREDAG 16. SEPTEMBER
Fredag ankom Costumes moderedaktør, Maiken Winther, og assisterende moderedaktør Thora Valdimarsdottir til modeuge i London.
Første show var Basso & Brooke, der præsenterede en forår/sommer 2012-kollektion proppet med mønstre og farver.

Ann-Sofie Back viste sin Atalje-linie - en kollektion fyldt med lækre itms til enhver minimalistisk type.

Klokken 20 stod den på fest hos Esprit. De fejrede lanceringen af en kollektion i samarbejde med Royal College of Art. Her er it-girl Alice Delall og venner dj's til festen.

LØRDAG 17. SEPTEMBER
Dagen starter med Daks-show, hvor bænkene er pyntet med søde små slikposer.

John Rocha pryder sine modeller med kunstneriske hovedbeklædninger. Igen en kollektion fyldt med lag på lag, detaljer en masse og en farvepalet holdt i sort, hvid og creme.

Videre til Vivienne Westwood, hvor skuespillerinden Pamela Andersson indfandt sig på første række.

Jonathan Saunders inviterer til en sommer fyldt med farver - gerne i den lyse ende. Mint, gul og himmelblå.

Costumes udsendte, Maiken Winther (i midten) og Thora Valdimarsdottir (til højre) til Adidas-fest med Lotte Skovgaard Nielsen (til venstre) fra bloggen Afashiontale.dk.

Hos Mulberry er der pyntet op med farvede lamper, blinkende lygter og en kæmpe mund, som modellerne kommer ud af.

Sommer hos Mulberry. Gul, lyserød og creme. Fine nuancer - man glæder sig allerede til sommer.

Costumes Thora Valdimarsdottir og Maiken Winther iført papbriller fra Mulberry. Et yndigt par.

Rumi fra bloggen Fashiontoast er smuk i gul shiftdress sammensat med chunky støvler fra Burberry Prorsum.

Topmodellen Naomi Campbell til Topshop Unique-showet ved siden af Philip Greens (ejeren af Topshop) datter Chloe Green.

Super cool type, der bestemt ikke er bange for farver. Gennemført miks med turkis hår og pink blazer.

Prikker fra top til tå i sarte pastelfarver kombineret med det sorte giver det perfekte miks af det pæne og rå.

Det hyggelige frokostmøde med folkene fra Burberry bestod af dejlig kold champagne samt traditionelle engelske specialiteter som porkpie, sausage rolls og fishfingers.

Hos Acne var runwayen delvist lavet af spejle, så gæsterne sad kun på den ene side af catwalken. Kollektionen bestod af tonsvis af farver, store nederdel, vide stumpebukser og korte toppe og jakker.

Denimjakker og oversize parkaer i fine materialer hos Acne - en cool måde at kombinere feminine kjoler med det maskuline.
