
Dansk brand lancerer limited edition-kjole (som er 100 % bæredygtig)
Vil du have fingrene i den farverige forårskjole, skal du være hurtig, for der findes kun cirka 600 af dem.
AfDer har altid været noget særligt over items, som er limited edition. Når brands lancerer et collab eller en model, som du ved, du ikke kan vente med at købe, eller som ikke kommer tilbage in stock, giver det en følelse af eksklusivitet.
Og denne gang er det et dansk brand, der står bag. VERO MODA, som er ejet af Bestseller, er netop klar med en ny limited edition-kjole, der kun produceres omkring 600 stykker af.
Er der flere unikke ting ved lanceringen? Det korte svar: Kjolen er 100 % bæredygtig.
Derfor er kjolen 100 % bæredygtig
VERO MODA har i længere tid haft fokus på bæredygtighed, og kjolen er et led i kampagnen THE BEAUTY OF SECOND LIFE, hvor mode genfødes på ny. De har nemlig indgået et eksklusivt samarbejde med en virksomhed, som står bag en helt ny teknologi, der omdanner gammelt tøj til nyt materiale.
Sådan har de produceret limited edition-kjolen, som er lavet i det 100 % bæredygtige materiale circulose. Kjolen er altså lavet af brugte tekstiler, som for eksempel gamle t-shirts eller jeans.