
Dansker sagsøger Kim Kardashian
Siden Kim Kardashian og lillesøster Kylie Jenner er begyndt at lancere makeup, er søgsmålene raslet ned over søstrene. Nu er den gal igen – og denne gang er det en dansk makeupguru, der siger fra
Af — 28. juli 2017Familien Kardashian-Jenner spreder sig over mange forskellige foretagender med erhverv som både realitystjerner, mediemoguler og designere. Senest har Kylie Jenner og Kim Kardashian indtaget beautyverdenen og opnået stor succes med deres makeuplinjer. Makeuplanceringerne har dog ikke været helt uden komplikationer, da Kylie Jenner er flere gange er blevet sagsøgt for kopiering, og nu er turen kommet til Kim Kardashian.
Makeupfirmaet Kjær Weis, der er grundlagt af den danske makeupartist Kirsten Kjær Weis, har netop sagsøgt Kim Kardashian for brugen af initialerne KKW i forbindelse med lanceringen af Kim Kardashian nye Contour kit.
“Det her handler om at beskytte vores ry og forretning. Vi har arbejdet hårdt over mange år for at etablere vores brands identitet og unikke markedsposition,” forklarer Kirsten Kjær Weis i en skriftlig udtalelse til Bt.dk.