De 10 bedst betalte skuespillerinder
De er smukke, velklædte - og meget rige. Se, hvad Hollywoods bedst betalte skuespillerinder tjente sidste år
AfTænk at kunne shoppe alle de Chanel-tasker, Stella McCartney-kjoler og Christian Louboutin-sko, hjertet begærer. Det kan vores filmveninder Cameron Diaz, Sarah Jessica Parker og Angelina Jolie, der alle ligger på top 10 på det amerikanske magasin Forbes liste over de bedste betalte Hollywood-skuespillerinder. Se de 10 bedst betalte skuespillerinder på de næste sider.

Angelina Jolie
Man skulle have fællesøkonomi med 36-årige Angelina Jolie. Sidste år tjente hun cirka 168 millioner danske kroner. Især film som Salt og The Tourist fik millionerne til at rulle ind på Hollywood-stjernens bankkonto.

Sarah Jessica Parker
Sarah Jessica Parker tjente sidste år ifølge Forbes lige så meget som Angelina Jolie: cirka 168 millioner kroner. Den 47-årige stilfulde skuespillerinde kan takke især Sex and the City 2 for et indbringende år.

Jennifer Aniston
På Costume-redaktionen kan vi juble over at få 2.000 kroner tilbage i skat. Helt samme reaktion ville vi nok ikke se hos Jennifer Aniston, da hendes lønchek er i en helt anden liga end Costume-redaktionens. Cirka 157 millioner kroner tjente den veldrejede skuespillerinde sidste år - blandt andet på film som The Bounty Hunter og Just Go With It.

Reese Witherspoon
Vi forstår godt, at Reese Witherspoon er et stort smil. Den 36-årige Oscar-vinder tjente nemlig cirka 157 millioner kroner sidste år.

Julia Roberts
44-årige Julia Roberts har været blandt Hollywoods bedst betalte skuespillerinder, siden hun i 1990 brød igennem i Pretty Woman. Sidste år tjente hun ifølge Forbes cirka 112 millioner kroner - blandt andet for filmen Spis, bed, elsk.

Kristen Stewart
Det er nok de færreste 21-årige, der tjener bare noget nær det samme som Twillight-stjernen. Sidste år tjente den amerikanske skuespillerinde ifølge Forbes cirka 112 millioner kroner.

Katherine Heigl
Ja ja, smil du bare, Katherine Heigl. Den 33-årige 27 bryllupper- og Greys hvide verden-skuespillerinde tjente sidste år cirka 107 millioner kroner.

Cameron Diaz
Siden Cameron Diaz som 21-årig brød igennem i filmen The Mask fra 1994, har hun været blandt de bedst betalte skuespillerinder i Hollywood. Sidste år tjente hun cirka 101 millioner kroner - blandt andet på filmen Knight and Day.

Sandra Bullock
Hold ferie, og tjen alligevel cirka 84 millioner kroner. Lyder det umuligt? Ikke for Sandra Bullock, som har holdt fri i næsten et år. Nu er den 47-årige skuespillerinde tilbage på det store lærred, og du kan lige nu se hende i Ekstremt højt og utrolig tæt på.

Meryl Streep
Hedder man Meryl Streep, har man godt råd til at købe kjoler af ægte guld. Sidste år tjente skuespillerinden, der er 62 talentfulde år, 56 millioner kroner, og i år bliver hendes løncheck sandsynligvis endnu større. Skuespillerinden har nemlig netop vundet en Oscar for sin præstation i Jernladyen.
