
De flotteste kjoler fra Emmy Awards
Game of Thrones var den helt store vinder til årets Emmy-uddeling – men på den røde løber vandt en håndfuld stjerner også vores opmærksomhed
AfI weekenden løb det prestigefyldte Emmy Awards for 67. år i træk af stablen, og fjernsynsverdenens største stjerner stimlede derfor sammen for at hylde hinanden – og for de heldige sig selv – i hjertet af Los Angeles.
Temperaturen var ligeså tårnhøj (mere præcist 38 grader) som de serieaktuelle stjerners forventninger til aftenens prisuddeling. Mens mens alle stjernerne måtte deles om varmen på den røde løber, skulle skuespillerne fra især én serie udholde varmen på scenen igen og igen – vi taler selvfølgelig om Game of Thrones, som var aftenens helt store vinder med hele 12 Emmy-statuetter hevet hjem.
Den røde løber til aftenens prisuddeling var præget af farveflor, metalliske kreationer og bare skuldre. Kig med her, hvor vi viser dig de bedst klædte kendisser på den brandvarme røde løber til årets Emmy Awards.

Christina Hendricks
Mad Men-skønheden viste sin flotte figur i en kropsnær, metallisk Naeem Khan-kjole.

Clair Danes
Homeland-skuespillerindens kjole deler helt sikkert vandene – men vi er vilde med den interessante Prada-kreation med stribet, pailetter og rå kæder.

Ariel Winter
Modern Family-skuespillerinden så sexet og klassisk ud i en rød Romona Keveza-kjole.

Emma Roberts
Scream Queens-stjernen var indbegrebet af old school Hollywood i en nude Jenny Packham-kreation.

Jamie Lee Curtis
Skuespillerinden var indbegrebet af klassisk elegance i denne sorte sag fra Stella McCartney.

Lady Gaga
Den skandaløse sangerinde, som er aktuel i serien American Horror Story, så atypisk underspillet – men ikke desto mindre skøn som aldrig før – ud i en one shoulder Brandon Maxwell-kjole.

Kerry Washington
Skuespillerinden rockede det metalliske look i denne smukke sølvfarvede Marc Jacobs-kreation.

Laverne Cox
Orange Is The New Black-skuespillerinden så smuk ud i en enkel, men sexet, Calvin Klein-kreation.

Maggie Gyllenhaal
Skuespillerinden rockede Oscar De La Renta til perfektion på den røde løber til lørdagens prisuddeling.

Sarah Hyland
Skuespillerinden fra hitserien Modern Family så underskøn ud i en off shoulder-kreation fra Zac Posen.

Sarah Paulson
American Horror Story-skuespillerinden rockede en metallisk Prabal Gurung-kjole på den røde løber.

Sofia Vergara
Modern Family-stjernen viste, at hun ved, hvad der passer bedst til sin kurvede krop med denne smukke, metalliske sag fra St. John.

Taylor Schilling
Orange Is The New Black-stjernen så fantastisk ud i en gul Stella McCartney-kjole i den helt rigtige nuance til Schillings hår- og hudfarve.
