Dette bliver muligvis 2022's mest hypede designsamarbejde

Du kender nok mærkerne hver for sig, og vi er sikre på, at samarbejdet kommer til at være overalt i dit Instagram-feed.

Skærmbillede-2022-01-14-kl.-14.58.41

Skærmbillede-2022-01-14-kl.-14.58.41

To af de absolut største italienske mærker, Fendi og Versace, indtager 2022 med et samarbejde, hvor de to chefdesignere, Kim Jones og Donatella Versace, har slået deres respektive modehuse sammen i en kollektion under navnet Fendance.

Især deres forenede logoer, der er en fusion mellem Fendis monogram og Versaces ikoniske, græske Greek key-signatur, tror vi, kommer til at dominere dit Instagram-feed.

Kollektionen blev vist under modeugen i Milano i september 2021 med et stjernespækket cast, der talte alt fra 1990'ernes supermodeller Kate Moss og Naomi Campbell til tidens største modeller som Gigi Hadid og Paloma Elsesser.

Herunder kan du tage et kig på Pre-Spring 2022-kollektionen.