Din Chanel-taske bliver dyrere

Har du også bemærket den radikale prisstigning på dine yndlings luksusbrands de sidste fem år? Costume giver dig forklaringen

For tiden kan man læse på brtisk Vogues hjemmeside, at prisen for luksusgoder stiger.

The Wall Street Journal rapporterer, at prisen for en quiltet Chanel-taske i gennemsnit er steget med 70 procent de seneste fem år, mens Louis Vuittons klassike Speedy taske er steget med 32 procent i USA siden 2009.

Der er flere teorier, der søger at forklare fænomenet - her er især tre fremtrædende.

Den ene handler om, at de højere priser hjælper kunderne med at differentiere mellem mærker i den dyre ende af prisskalaen og mærker fra midter-markedet, hvor der kommer flere og flere spillere. "Jo flere brands som Tory Burches og Michael Kors der er, jo mere vil brands som Chanel og Louis Vuitton sætte prisen op" har Milton Pedraza, administrerende direktør for Luxury Institute, udtalt til The Wall Street Journal.

En anden teori er, at produtionsomkostningerne simpelthen stiger.

"Vi er ikke anderledes fra andre luksusbrands, når vi løbende regulerer priserne, efter vores modeller, produktionsomkostninger, råmaterialer og valutakurser ændrer sig" udtaler en talskvinde for Chanel.

Økonomer formoder derimod, at prisstigningen er et symptom på en karakteristisk prissætningsstrategi for luksusgoder, hvor en hævet pris resulterer i mere efterspørgsel (omvendt end normalt).

Når Gucci, Mulberry og LVMH de sidste 12 måneder har haft en nedgangsperiode, kunne det tyde på, at en prisstigning ikke længere er en optimal strategi. Chanel derimod kan ikke mærke forskel.