
Du kan købe en af Met Gala-kjolerne i Mango
Der var ikke kun couture-kreationer til årets Met Gala. En enkelt highstreet-kjole havde også fundet vej til den lyserøde løber
AfAmira Høg Daimar
I nat samledes stjernerne på The Metropolitan Museum of Art til Met Gala, der fejrer den årlige udstilling på museets Costume Institute.
Når værten hedder Anna Wintour og gæstelisten tæller navne som Kate Moss, Kendall Jenner og Lady Gaga, kommer det næppe som en overraskelse, at størstedelen af kjolerne til arrangementet er couture.
Dog have et enkelt highstreet-køb også sneget sig med på The Mets lyserøde løber, da skuespilleren Sofía Sanchez de Betak mødte op i en kjole fra Mango.