Efterårets farver hos Acne Studios

Det svenske brand har netop lanceret to nye flotte farver til modehusets populære undertøjskollektion. Læs mere her

Oktober sidste år lancerede Acne Studios deres egen undertøjslinje med minimalistiske og nordiske toner.

Nu udvider det skandinaviske brand med to nye lækre nye farver, som tager deres udgangspunkt i knapperne fra AW15-kollektionen, der blev vist i Paris i foråret – en klar rød og en livlig blå.

Det er den samme populære Denise-model, der blev lanceret sidste år, med de ikoniske rene linjer fra Acne Studios, der har fået en fin makeover i form af de to nye efterårsfarver.

Trusserne er lavet i 100 % bomuld og koster 299 kroner per styk.

Du kan købe dem på Acnestudios.com samt i udvalgte Acne Studios-butikker.