Enden på alle tøjkriser

Me and the Met er navnet på den nye, fashionable webshop, der leverer til din hoveddør indenfor en time

Det er slut med at have tøjkrise fredag aften. Fra august kan du nemlig klikke dig ind på webshoppen Me & the Met, og finde lige præcis den kjole du står og mangler - og få den leveret samme dag. Du bestemmer selv tidsrummet, og kan have dit nye item indenfor en time - med andre ord; melder tøjkrisen sig kl. 18, kan du have dit nye outfit kl. 19.

Ydermere leveres varerne ikke bare af et tilfældigt bud, men af Me & the Mets egne ekspedienter, som tilmed har andre størrelser med, hvis du vil prøve med det samme og sikre det perfekte fit. Fortryder du købet, kan varen tages med tilbage med det samme, så du undgår den kedelige tur på posthuset.

Kvinden bag Me & the Met er den kun 28-årige Terese Christensen, som endelig har realiseret sin drøm om at åbne en webshop. "Jeg har taget udgangspunkt i mig selv og mine veninders shoppevaner. Når man køber en vare over nettet, vil man gerne have den NU og ikke om flere dage, som der typisk kan gå fra man har bestilt sin vare, til man modtager den. Det gør Me & the Met op med. Desuden er alle vores pakker pakket smukt ind, så det er en oplevelse at modtage sine nyheder til garderoben".

I den nye webshop findes allerede en række markante brands fra ind- og udland som f.eks. Ganni, By Zoé og Filippa K.

Klik ind på webshoppen her.