Er du Danmarks bedste trendspotter?

Trendsales sætter nu gang i et nyt initiativ for at finde den ultimative trendspotter - se her hvordan du deltager

Master of Trendspotting 2013 er navnet på en nyt initiativ lanceret af Trendsales og Wantr. Initiativet har til formål at finde den ultimative trendspotter, som har både god stil og styr på de nyeste modetendenser, og hovedpræmien er på hele 30.000 kr.

Konkurrencen er i fuld gang inde på masteroftrendspotting.dk, kører i to måneder og er åben for alle, der er vilde med mode og shopping, og som har en vaske-ægte trendspotter gemt i maven.

Sådan deltager du:

  1. Gå ind på masteroftrendspotting.dk og klik på ”Deltag her”

  2. Lav en ønskeliste på Wantr med dine 10 bedste modefund fra Trendsales.dk

  3. Del ønskelisten med dine venner og få dem til at følge dig

Juryen består af Frederikke Toftsø, modeblogger og founder af Bisou.dk, Kenny Aleksandr, foredragsholder og stylist, Mana, Trendsales.dk's moderedaktør, og Nadia, sangerinde, der vil kåre den bedste trendspotter blandt de 10 deltagere, der har fået flest followers ved konkurrencens udløb 18. oktober 2013.

Udover konkurrencen byder Master of Trendspotting-kampagnen hver uge på et væld af inspiration og tips fra ugens style coaches, som er hentet fra prominente modeblogs og det danske mediebillede - alle med den fællesnævner, at de har en personlig relation til mode og en passion for de sidste nye trends.