Erdem x H&M: Se hele kollektionen
Ventetiden er forbi! Se samtlige look fra H&M’s nye designsamarbejde med Erdem her
AfMidt i sommerferien landede årets måske største modenyhed:H&M samarbejder med Erdem.
Siden annonceringen har H&M holdt kortene tæt ind til kroppen, men nu løfter highstreetkæden sløret for samtlige billeder af samarbejdskollektionen.
Erdem x H&M afspejler og genfortolker designtemaerne fra nogle af Erdems mest berømte kollektioner, og eksperimenterer med print, materialer og den faglige dygtighed, der kendetegner Erdems design.
Erdems highstreetdesign byder blandt andet på delikate blonder, smukke blomstermønstre, skarpe jakkesæt og eksklusivt udseende overtøj. Samtlige design er udført i tråd med det feminine, fortryllende, romantiske og luksuriøse islæt, som kendetegner Erdems univers.
Du kan se samarbejdskollektionen i sin fulde længde herunder. Erdem x H&M lander 2. november klokken 9 hos fysiske forhandlere og klokken 10 online på Hm.com.
