Louis Vuitton cruise 2023 show
© Louis Vuitton

Følg med fra forreste række til Louis Vuittons modeshow i Californien

Det franske modehus præsenterer torsdag 12. maj deres Cruise 2023-kollektion, og du er inviteret med.

De varmere og lysere årstider er over os, og det mærkes også hos de store internationale modehuse: Chanel holdt deres seneste modeshow i Monaco, Max Mara i Lissabon, og nu er turen kommet til det franske modehus Louis Vuitton, som også har valgt at afholde deres Cruise 2023-show under varmere himmelstrøg: nemlig i solrige Californien.

Arkitektur har længe været en inspirationskilde for kreativ direktør Nicolas Ghesquière – tidligere har modehuset afholdt shows på blandt andet Museum of Contemporary Art i Niteroi i Brasilien, Miho Museum i Kyoto og TWA Flight Center ved JFK Airport i New York – og til præsentationen af Cruise 2023-kollektion har Ghesquière nu valgt den arkitektoniske perle Salk Institute som lokation.

Vil du som en af de allerførste se den nye kollektion, kan du følge med herunder, når Louis Vuitton livestreamer showet direkte fra Californien. Showet starter torsdag 12. maj 2022 klokken 3:45.