
Forårets nye trend redder enhver hårkrise
Det er både billigt, nemt at kopiere, redder dårlige hårdage og giver hele dit look et elegant løft
AfDe internationale modeuger byder altid på stor inspiration, men hvor nogle trends kan være enormt dyre at følge, er andre både nemme og billige at kopiere. Det er blandt andet tilfældet med sæsonens store hårtrend, der byder på hårbånd, hårbøjler og pandebånd, hvilket sås hos Gucci, H&M studio, Chanel og Altuzarra.
Vil du være med på trenden, så lad dig inspirere af de flotteste look her, der både er lette at efterligne og som vil gøre det meget lettere at redde enhver hårkrise.
Psst ... Kender du tricket, som vil give illusionen af et slankere ansigtet?
Det enkle hårbånd
Under fremvisningen af H&M Studio indtog modellerne catwalken iført tynde, sorte hårbånd inspireret af ballettens verden, midterskilning og en stram fletning.
Iøjenfaldende hårbøjler
Andre shows bød på mere ekstreme accessories som hos Altuzarra, hvor modellerne bar hårbøjler i både skind og pels, hvilket vækker minder om hårbøjlens storhedstid tilbage i 90'erne.
Sporty referencer
Hos Gucci havde man ladet sig inspirere af et mere sportigt hårbånd i både silke, velour og denim.
Glamourøse pandebånd
Til Chanels show viste modellerne ægte hverdagsglamour i form af hæklede pandebånd med både broderier og perler tilsæt højt hår og 1960'er-inspireret makeup.