Sko fra Acne til 2.600 kr.

Forårets A-Z

Glæd dig til et forår med korte kjoler, seje bøger, iskold hvidvin, koncerter og kilehæle

A-C

A

Sko fra Acne til 2.600 kr.

Sko fra Acne til 2.600 kr.
Acne. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at Acne er selvskrevet på Costumes forårs-A-Z. Denne sæson glæder vi os især til at lufte tæerne i et par af de fine plateausandaler fra det svenske mærke. B
Blomster. Vi glæder os til, at blomsterne springer ud og giver den helt rette duft af forår - og dertil lysten til at iføre sig sommerens lyse og lette pasteller.

C
Copenhagen. New York har længe haft deres cosmopolitan, Rom har sin Campari, og Paris har champagnen som signaturdrink. Dette forår får København sin helt egen drink, som bliver introduceret på byens cocktailbarer. Du kan også mikse en Copenhagen selv: Hæld 5 cl. Bols Genever, 2 cl. Cherry Heering Liqueur, 2 cl. friskpresset limejuice, 2 cl. sukkersirup og et stænk Angostura Bitters i en shaker med isterninger, shake cocktailen grundigt og servér med et skive appelsin på toppen.

D-F

D
Distortion Festival. Vi venter i spænding på programmet til årets Distortion. Festivalen, der hvert år hylder det københavnske natteliv, løber i år af stablen 2.-6. juni. Programmet ligger endnu ikke fast, men med sidste års navne som Trentemøller, WhoMadWho og Fagget Fairys i baghovedet, tyder alt på endnu en fantastisk forårsfest.

E
Efterklang. Anmelderrost dansk band, der netop har udgivet sit tredje album Magic Chairs. Albummet har fået stjerner fra højre og venstre, og årets turne byder alene i april på koncerter på Voxhall i Århus, Studenterhuset i Aalborg og Vega i København.

F
Fay Weldon. Feminist og forfatter til blandt andet En hun-djævels bekendelser fra 1984. Den 27. maj udgiver den 78-årige brite en mailkorrespondance med danske Maise Njor. To så seje damer i forenet i bogform er en cocktail, vi næsten ikke kan vente på.

G-I

G
Gossip. Amerikansk indieband. Det er langt fra kun landets største byer, der går store musikalske oplevelser i møde i år. Gossip med den seje forsanger Beth Ditto, der har bevist, at mode og oversize absolut ikke er hinandens modsætninger, gæster dette års Skive Festival, som løber af stablen 2.-5. juni.

H
Hanne Dam. Journalist, forfatter og feminist Hanne Dam har for nylig udgivet bogen Efter Kvindeoprøret. Og da det i år er 100 år siden, at man for første gang fejrede Kvindernes Kampdag 8. marts, synes vi, det er helt på sin plads at lære lidt af rødstrømpernes erfaringer.

I
Iskold hvidvin. Når termometeret forhåbentlig snart sniger sig op over 15-18 grader, er der ikke noget at gøre. Tag en flaske kølig hvidvin i cykelkurven og find den første og bedste solbeskinnede plet i byen.

J-L

J
Jenny Wilson. Vi elsker Jenny Wilson, der ud over at være karakteristisk gæstestemme på The Knifes Deep Cuts også har udgivet to soloalbums - senest Hardships! fra 2009. Elsker du også den smukke, svenske sangerinde, så tag et smut forbi Studenterhuset i Aalborg, Voxhall i Århus, Store Vega, København, Pitstop i Kolding eller Kulturmaskinen i Odense i løbet af foråret, og nyd den svenske indie-darling folde sig ud i sit helt eget musikalske univers.

K

Kjole fra Sziggy til 1.300 kr.

Kjole fra Sziggy til 1.300 kr.
Kjoler! Åh, hvor vi dog ser frem til at smide de tætte strømpebukser, uldcardiganen og vinterstøvlerne og iføre os florlette kjoler med bare ben og sandaler. L
Love. Udstillingen I Love You på Aros i Århus er en absolut must see, hvad enten du bor i Rønne, København eller Aalborg. Her iscenesætter 39 internationale kunstnere den største følelse i verden, kærlighed, i alle dens afskygninger. Fra Romantik, lidenskab og begær til smerte, magt og had. Udstillingen løber fra 27. marts til 12. september, så der er masser af tid til at lægge et smut forbi Smilets By.

M-O

M
Meadham Kirchhoff. Britisk designerduo, der har designet en kollektion for Topshop. Vi glæder os til, hvordan det opsigtsvækkende farveorgie med broderier, orientalske smykker og spektakulære diademer, som prydede catwalken til London Fashion Week, kommer til at se ud på bøjlerne i Topshops butikker, når kollektionen sælges fra maj.

N
Nynnes Dagbog. Hun er lidt klodset, og hun har stadig ikke rigtig styr på sit liv. Vores alle sammen Nynne er tilbage i sin fjerde bog Nynne. Alt skal væk. Så glæd dig til at følge endnu flere af Nynnes op- og nedture med mænd, veninder og job. Bogen er netop udkommet.

O

Taske fra Gucci til ca. 18.000 kr.

Taske fra Gucci til ca. 18.000 kr.
O la la! Gucci har en rigtig god forårsnyhed. Modehusets chefdesigner Frida Giannini har nemlig valgt at relancere 1960'ernes it-taske The Jackie, som hang på armen af adskillige af datidens stilikoner. Blandt andet Jackie O. Kennedy - deraf navnet. The New Jackie Bag er i butikkerne i løbet af foråret. Dyr ja. Men man har vel lov at drømme. ### P-R

P
Paradis Is. Sommerens lækreste is får du hos Paradis. Vi kan næsten ikke vente til det bliver varmt nok til at nyde en af de mange lækre varianter af sorbeter og italiensk mælkeis - for eksempel den nye lime-is.

Q
Quick fix. Hvis du heller ikke kan tage dig sammen til skrappe diæter og benhård motion for at blive klar til sommerens ultrakorte kjoler, så glæd dig over selvbruner, bodyscrub og andre skønne quick fixes, som kan gøre dig sommerlækker på rekordtid. Sådan da.

R
Roskilde Festival. Ok, det er stadig ret lang tid til, men vi glæder os allerede. Det må man godt gøre tidligt, når det er den største festival - og som tilmed at valgt at sætte billetprisen ned i år. Allerede nu ligger adskillige navne klar. For eksempel Beach House, Muse, Dizzy Miss Lizzy, The Rumour Said Fire og The Kissaway Trail. Har du købt din billet?

S-U

S
Sex and The City 2. Carrie er tilbage, og vi har ligget søvnløse af spænding i flere måneder. Nu varer det ikke meget længere. 3. juni er der præmiere på film nummer to om de fire fabulous New Yorker-veninder. Filmen vil blandt andet afsløre, hvad der egentlig skete i 1980'erne, om Samantha bliver hvid brud, og om Carrie og Big virkelig kan finde ud af at være mand og kone.

T

Trenchcoat fra Designers Remix Collection til 2.499 kr.

Trenchcoat fra Designers Remix Collection til 2499 kr.
Trenchcoat. Glæd dig over, at sæsonenes jakke hører til blandt de mest flatterende for de fleste kvindekroppe. Gå efter en trenchcoat med fine detaljer som flæser, draperinger eller trekvartærmer, og skift bæltet ud fra tid til anden for at skabe variation og personlighed. U

Bustier fra Topshop til 225 kr.

Bustier fra Topshop til 225 kr.
Undertøj udenpå. Her på Costume ved vi stadig ikke helt, om vi selv tør, men vi glæder os uendelig meget til at se, hvor mange modige fashionistaer, der dette forår hopper på sommerens store tendens. Du kan selvfølgelig også bare lade en sort bh titte frem under en fin, hvid silkebluse. ### V-X

V

Bukser fra Veronica B. Vallenes til 1.500 kr.

Bukser fra Veronica B. Vallenes til 1.500 kr.
Veronica B. Vallenes. Det bliver dejligt at rende rundt i de luftige, hvide haremsbukser med broderidetaljer fra den norske designer. W
Wedges. Vi takker designerne, butikkerne om alle andre med indflydelse for, at vi også til sommer kan gå med kilehæle. Denne sæson er der rigtig meget plateau både foran og bagpå. Men det bliver de ikke mindre behagelige af. Bare endnu højere. Ja tak.

X
Xtremt varmt og solrigt. Sådan skal forårets vejr være, hvis Costume kunne bestemme. Det fortjener vi altså oven på den isvinter, der har varet for evigt efterhånden.

Y-Z

Y
Yves Saint Laurent. Hvis du skal på veninde-shoppetur til Paris i år, er der ingen vej uden om udstillingen Retrospectivé YSL på Musée des Beaux-Arts de la Ville de Paris. Her kan du se designerens kreationer helt tilbage til 1958 sammen med blandt andet skitser, billeder og små dokumentarfilm. Udstillingen kører indtil 29. august.

Z
Zooey Deschanel. Amerikansk sangerinde og den ene halvdel af She & Him. Duoen udgiver deres andet album Volume 2 4. april. Hvis du er vild med Phil Spectors pigebands fra begyndelsen af 1960'erne, vil du helt sikkert også elske She & Him.