
Ganni støtter kvinder i krig med ny T-shirt
Det populære danske mærke har skabt en smuk og velgørende T-shirt med print, der emmer af girlpower. Se Gannis nye samarbejde med webshoppen Net-A-Porter her
AfI dag lancerer luksus-webshoppen Net-A-Porter en kollektion af T-shirts i samarbejde med organisationen Women for Women International, som siden 1993 har hjulpet kvinder rundt i verden, hvis liv er blevet ødelagt på grund af krig. Tiltaget præsenteres i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts, som Net-A-Porter ønsker at skabe øget opmærksomhed omkring.
Således er webshoppen gået sammen med seks forskellige modehuse, Ganni, Off White, Rosie Assoulin, Chloé, Stella McCartney og Bella Freud, som hver især har designet en T-shirt med et særligt budskab.
Gannis T-shirt er trykt med teksten “girls girls girls on top” og det ene ærme er dekoreret med kvindetegnet, mens Stella McCartneys T-shirt er prydet med budskabet “thank girls”.
De seks forskellige T-shirts forhandles fra i dag på Net-a-porter.com til cirka 670 kroner, og alt overskud fra salget går direkte til den almennyttige organisation Women for Women International.
Se de forskellige design herunder.