Gestuz lancerer budgetvenligt badetøj
Det danske mærke bevæger sig ind på badetøjsmarkedet med en feminin kollektion i smukke print og enkle silhuetter
AfSommeren nærmer sig med hastige skridt, og når det er tid til at hoppe i bølgen blå, kan du for første gang iføre dig badetøj fra Gestuz.
Det danske mærke debuterer med en badetøjskollektion, der består af to badedragter og to bikinisæt. Hvert design kommer i tre feminine variationer: Klassisk sort, palmeprint samt et mønster af vilde blomster.
Badetøj vil fremadrettet være en del af Gestuz’ sommerkollektion, og de første fire styles er designet med udgangsport i at skabe det perfekte fit, som sikrer komfort til varme sommerdage:
“Intentionen med Gestuz swimwear var at skabe en badetøjskollektion, som kan anvendes af kvinder i hele verden. Vores wildflower-print passer perfekt til dansk sommeridyl, men palm-printet leder tankerne hen mod sydligere himmelstrøg,” fortæller Sanne Sehested, Gestuz’ kreative direktør og grundlægger.
Se hele den nye kollektion herunder, og shop din favorit på Gestuz.dk. En badedragt står til 399 kroner, mens et bikinisæt koster 498 kroner.
