
Gigi Hadid bliver sagsøgt – og vil ikke finde sig i det
Supermodellen sætter foden ned, efter en paparazzi-fotograf forsøger at sagsøge hende
AfAmira Høg Daimar
I slutningen af sidste uge delte Gigi Hadid med sine 43 millioner Instagram-følgere, at hun bliver sagsøgt af en paparazzi-fotograf. Den 23-årige supermodel havde postet et billede af sig selv til en event på det sociale medie uden at kreditere fotografen, og blev siden kontaktet af sit bureau, som fortalte om søgsmålet.
Det fik Gigi Hadid til tasterne. Hun føler sig uretfærdigt behandlet, eftersom paparazzi-fotografer gør livet surt for supermodellen ved at forfølge hende dag og nat, og desuden har deres ihærdighed eftersigende resulteret i farlige situationer for både Gigi og hendes nærmeste.