Henrik Vibskov åbner ny butik

Den nye butik vil indeholde sjældne showpieces, tøj og accessories til piger. Den er kun 32 kvm og har fået navnet The Match Box

Foruden butikken i Krystalgade kan du snart shoppe Henrik Vibskov (i måske verdens mindste flagshipstore) i Læderstræde 14.

Butikken åbner fredag 23. november i et minilokale på 32 kvm, der er med til at skabe en helt speciel stemning og har et meget specifikt og unikt fokus. Du kan her shoppe pigetøj og accessories fra blandt andet Henrik Vibskov, Ally Capellino, Comme Des Garcons parfume og andre håndplukkede goodies. Derudover vil der være en sektion med gamle showpieces og produkter fra arkivet, der ikke har været fremme i nogle sæsoner.

Henrik Vibskov siger om den nye butik:

“For ti dage siden ringede Mads Nørgaard og spurgte om vi ville flytte ind i lokalet. Tjoh hvornår? Nåå med det samme. Jo da! Så nu har vi arbejdet 24-7 i nogle dage og med hjælp fra gamle showinstallationer og andre projekt-objekter har vi sammensat et interiør, som sgu er helt sit eget. Og butikken er jo lille bitte. Det er nok verdens mindste flagship store, derfor kalder vi den The Match Box.”